Jeg er tiltrukket af ham. Jeg er så forbandet tiltrukket af ham. Cykler hele den lange vej til et sted jeg ikke havde planlagt at bruge min aften, bare for at være i nærheden af ham. Da jeg kommer, er han ingen steder at se, men vores fælles vennegruppe er tilstede, så jeg slår mig ned hos dem.
Og der er han, kommer gående ned ad trappen. Jeg ser, at han ser mig og jeg gemmer mig for sjov. Mit hjerte banker som en sindssyg. Jeg er så pokkers tiltrukket af ham. Han kommer hen, hans favn er varm og snakken er nem. Om jeg vil have en øl? Jo tak. De 3 jeg har drukket i forvejen skyder allerede rundt i mit blod, men en enkelt til gør vel ingen forskel.

Vi går i baren, står tæt, og han bestiller og køber to øl. Betaler også for min. Han står så tæt på, kan mærke varmen fra hans krop. Jeg flytter mig ikke, selvom at jeg burde. Kæresten derhjemme ville ikke bryde sig om at vi står så tæt, men jeg vil så gerne være tæt på ham. Jeg er virkelig tiltrukket af ham. Min krop skriger på hans nærvær, så da vi går tilbage til vores venner, sidder vi også tæt. Hans lår rører mit lår. Ikke tæt nok, men kæresten er derhjemme og jeg drikker min øl. Køber endnu én til os og drikker også den. Vi sidder tættere. Jo fuldere jo tættere. Kan han mærke det også? Hvor tiltrukket jeg er af ham? Hans hånd er på min ryg. Vi rykker tættere og tættere, skaber afstand, fordi det er klogest, men ender tæt igen. Kan ikke holde igen, jeg er så tiltrukket af ham.

Næste morgen vågner jeg op i ske. Jeg ved ikke hvordan, men det er ikke min kæreste der ligger bag mig. Det er ham. Hans krop er varm mod min. Alarmklokkerne bimler i mit hoved: det er forkert det her. Det måtte ikke ske. Men jeg er så tiltrukket af ham. Selv nu, med tømmermænd og ikke nok søvn. Selv nu, har jeg lyst til at være tæt på ham. Tættere. Det driver mig til vanvid. Jeg burde sige at han skal gå. Jeg burde fortryde hvad der skete. Men jeg er alt for tiltrukket af ham...