- Kan du godt lide at være tyk?
- Nej..
- Hvorfor er du så i netto?
- Fordi jeg skal have ma...
- Fordi du er tyk og gerne vil være tykkere. Synes du virkelig at det er så fedt at være fed?
- Nej, men jeg skal jo...
- Yrk, se din mave. Den hænger jo langt udover bukserne. Er det det du vil have?
- Nej jeg..
- Du er fed.
- Ja...
- Fed og klam. Du er fed og klam.
- ...
- Der er ingen der kan elske en der er så fed og klam..
- ...
- Du kan ligeså godt købe chipsne. Og slik, tag også dip med, du er alligevel så fed og ulækker at det ingen forskel gør.
- ...
- Her, kakao. Tag det. Også hen til chips-hylderne, kom så.
- Jeg tror ikke at det her er en god ide.
- Selvfølgelig er det det, du kan ligeså godt droppe grøntsagerne, enhver kan jo se at du ikke spiser dem alligevel. Der er chokoladen, tag den også.
- Men jeg...
- TAG CHOKOLADEN!!
- ...
- Godt, hen til kassen.
- Jeg vil ikke...
- HEN TIL KASSEN.
Med rystende hænder lægger hun varerne på båndet. Først chokoladen, så cremefraichen. Chips, poserne med slik, kakaoen og til sidst den røde peber. Hun ville have lavet noget sundt til aften. Hun havde haft en god dag. Havde fundet en lækker opskrift og havde glædet sig til at bekæmpe sit sind med noget forkælelse, men igen igen vandt stemmerne og igen igen er det med nedsænket blik og røde kinder at hun betaler for varerne, samler det hele i posen og skynder sig ud. Flygter fra blikkene og flygter fra stemmen.
Men man kan ikke flygte fra sig selv.
Den aften, på badeværelsegulvet, med tårerne ned ad kinderne og eftersmagen af bræk i mundvigen, dukkede stemmen op igen.
- Du er ulækkert.
- ...
- Klam og ulækker og ingen kan elske dig. Se på dig selv. Se på hvor ynkelig du er.
- ...
Gulvet var hårdt mod hendes hofte og koldt mod hendes brændende hud.
- Du er patetisk. Ingen ville savne dig hvis du ikke var her mere. Ingen. De ville bare være glade for at slippe for den byrde du er. Du fylder for meget. Du er så fed og ulækker og se dig nu.
- ...Jeg vil ikke mere...
Hviskede hun stille. Men ingen hørte hende. hun var alene.