En middelmådig mand står udenfor Fakta. Han er en alvorlig mand, far og ægtemand - en alfahan. Klokken er kvart over otte om aftenen, langt over middagstid. "Vi ser på det i morgen Henning, vi skal nok få handlen i hus, stol på mig det plejer at give pote" han ligger på med et fnøs og træder midt ind i junglen.
I junglen er der kun plads til rigtige hanner. Den ensomme løve - en leder, forsørger med overblik og udsyn over sin flok og savannen. Han ser Hanne, Birgitte sin kones kollega, "Hej hvad laver du her, er du ikke hjemme ved konen? Hun har ikke talt om andet hele sidste uge, det er da i dag ikke? Hun har plapret om stegen og den fancy rødvin fra Italien. Men det er sikkert mig, der tager fejl af datoen undskyld jeg vil ikke snerre, jeg må også videre du mig hilse hende mange gange, go weekend" sagde Hanne alt imens hun febrilsk skyndte sig i modsatte retning.
En alfahan ses helst i jakkesæt med middelmådig tegnebog, bekymringer og høje tindinger. Alfahannen må aldrig mister besindelsen, overblikket - dette skaber fare for flokken, familien og uden en familie er man intet. I hjørnet af butikken står han og forbander sig over en alt for gammel juice "Forfanden, det er typisk det sker kun i fakta det her". Han kaster hurtigt et blik på mobilen, fem uåbnede beskeder fra Birgitte. "Nej fandme nej Birgitte, jeg orker ikke din lange indkøbsseddel, med unødvendige ting som børnene har plaget om".
Kasse et var lukket i Fakta, han så sig forvirret ud over menneskemængden, den lange kø slangede sig igennem hele butikken. "Vi mangler mælk, det var det vi manglede ja" mumlede han stille alt imens øjnene flakkede og tankerne kørte på højtryk. "Nej jeg mangler noget, hvad fanden er det nu" sagde han med aggression i stemmen. Kvinden foran i køen, kiggede bekymrende på ham. Han svedte, det gjorde han tit, hans tindinger pumpede imens han stod og trippede voldsomt. Køen, savannen summede af dyrelyde en blanding af skrig, brokken, mobilsnakken og kællingesladder. "Er du ok, du er ser ud til at have det rigtig skidt?" spurgte kvinden foran ham
"Hvad?" svarede han, øjnene flakkede nu vildere end før. "Har du det dårligt?" spurgte hun igen, "Nej hvad snakker du om? Jeg fejler squ da intet, jeg er træt af den her forbandet kø, min chef, min kones lange indkøbsseddel og der er pokkers varmt og jeg prøver at husk...". Han stoppede sig selv og kiggede sig om, kvinden var forsvundet som en fatamorgana foran ham, det var køen også.
En middelmådig mand står udenfor Fakta og mumler for sig selv, folk passerer ham undrende "Der er noget vigtigt, jeg skal huske, men jeg kan bare ikke, jeg kan bare ikke ikke .." Telefonen ringer det er Birgitte. "Tak for en noget så hyggelig bryllupsdag, det var sidste chance, jeg orker ikke mere nu."