Sneen faldt. Ditte var af anden overbevisning. Liget af den amerikanske politibetjent skulle skaffes af vejen. Hun anede det dybrøde blod sive langs renderne på badeværelsesgulvet højt over New Yorks myldretid. Gaden levede sit eget liv, og Ditte så overskrifterne for sig selv i aviserne og skiltene over Broadway; den Danske Darling, den Hvide Svane, og hvad de amerikanske tosser ellers kunne finde på. Det hele var da også John Mcartys skyld. Denne beskyldning var Ditte ikke alene om, men der gik ikke lang tid, før de toogfyrretyvende stiksår langs den prostitureredes maveskind stod frem som pynt på en juleaftensdag.