Det nærmer sig.
Hvert et fiber i min krop strammer til, som små bånd om mit dirrende legeme. Hjertet slår dobbelt, mens det langsomt presser sig op igennem min hals. Hænderne ryster let og frigiver væske i små ryk, som jeg febrilsk tørrer af i mine bukser. Nu bliver de kolde, hænderne, i takt med tilbagetrækningen af blod, som stormer mod hjertet. Benene ryster under mig, som små tynde stilladser, og munden er tør som mel. Panikken vokser og ridder på bølger af adrenalin. Det sortner for mine øjnene, og små prikker danser foran mig. Tæppet går til side.
Ro.