Jeg tæller mursten, rød, gul, grå, de er sammensat med så stor tilfældighed at jeg anser mønstret der ikke er der, anser systemet, begrænsningerne der ikke er der.
Hun tæller mursten, rød, gul, grå, de er sammensat med så stor tilfældighed at hun anser mønstret der ikke er der, anser systemet, begrænsningerne der ikke er der.
Jeg favner hende, mærker hendes kurver, hendes finurligheder, hvad der gør hende til hende.
Hun favner mig, mærker mine kurver, mine finurligheder, hvad der gør mig til mig.
Jeg er beskuer, publikum, tilskuer til kærlighedens seance der finder sted, dette sted, lige for mig.