Drabble-katastrofe

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv tekst på præcis 100 ord med katastrofe som omdrejningspunkt. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Kunsten er at røre i skålen på den rigtige måde, og Susie ved hvordan. Hun holder skålen fast i den ene arm og vender indholdet rundt med den anden, så farven fordeler sig ligeligt i glasuren. Den lyseblå farve minder om My Little Ponys. Nuttet og magisk. Magien er vigtig. Det er magien, der skal fange mors våde øjne og få hende til at kigge op fra lillebrors bamse, så hun ser Susie igen. I sin iver laver hun en ekstra stor bevægelse med rørearmen. Skålen ryger på gulvet med et brag og går i tusinde stykker. Ligesom noget indeni.

Skriv kommentar

Besvarelsen Blå glasur er publiceret 19/10-2017 17:06 af Dorthea Vammen (Skønno) under skriveøvelsen Drabble-katastrofe.
Version 1 - 19/10-2017 17:06
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

6 år siden
#1 Nils Højsager-Jessen (storyteller)
Flot at se dit udgangspunkt - kagebagningskatastrofe. Sidder dog med en fornemmelse af uafklarethed omkring Susie.
6 år siden
6 år siden
#2 Dorthea Vammen (Skønno)
Hej Storyteller
Tak for kritik.
Hvori består din uafklarethed?
:-)
6 år siden
6 år siden
#3 Nils Højsager-Jessen (storyteller)
Vil Susie have mors opmærksomhed, fordi hun ikke mere er enebarn og savner at være i centrum? Sådan læser jeg det. Da skålen splintres, splintres også håbet om at få mors positive opmærksomhed. Men det er jo bare sådan jeg løser mellem de i øvrigt flotte linjer.
6 år siden
6 år siden
#4 Dorthea Vammen (Skønno)
Det er ikke det, jeg selv forestiller mig. Men det er ok. Jeg vil ikke blande mig i, hvad andre læser :-)
6 år siden
6 år siden
#5 Michael Nevstrup Andersen (Nevstrup Andersen)
Sjov lille tekst og god Drabble du har lavet. Den hænger fint sammen, og du fortæller og beskriver, og stemmer et øjebliksbillede, som står helt klart for mine øjne.

Fin Drabble du har lavet ! 3stjerner herfra...


Vh M
6 år siden
6 år siden
#6 Sys Høj (Forårsglad)
Sødt og godt skrevet og jeg er lige ved at tænke om storyteller, men det kan også bare være en uforuset handling i sin iver 'for at røre rigtigt ;-)
6 år siden
6 år siden
#7 Anni73
Woooe, jeg sidder her.. næsten med tårer i øjnene og føler den lille piges kamp for moderens opmærksomhed og så går det galt. Hvad sker der nu? Hvad er det hun frygter? Bliver moderen vred og straffer pigen? Eller bliver både mor og datter kede af det og er det dét pigen frygter? Atvhave gjort sin mor ked af det?
Godt skrevet
6 år siden