Kris Kristensen

Jeg har en dybfølt kærlighed til sproget og livet. En lyst til at udforske, eksperimentere og lege med det. Sætte ord på verden, strømninger i tiden og menneskets forunderlige sjæl - det gode og det onde, det lyse og det mørke. Af dette skabes flygtig poesi, pudsige digte, uforståelig haiku og mystisk knækprosa, - glimt af lyrik og tilfældige rim. Brudstykker af tanker, følelser og ideer, direkte fra hjernen af en flink og tænksom fynsk mand. Født en sensommer aften, i året for kernekraftulykken på Tjernobyl-værket. Fra oktober 2017 far til en skøn pige med downs syndrom og for tiden frivilligt hjemmegående.