Jeg døde da jeg var 7... næsten altså. Slap med kraniebrud og et nybarberet hoved. Levede med paryk, frygten for nødvendigheden af briller og høreapparater - indtil jeg insisterede på at dét ikke skulle blive vejen.
Levede endnu 3 år til ulykken bankede på igen. Denne gang forsvandt min mor. Sidenhen også resten af familien - en søster og halvbror blev usynlige, resten forblev ukendte.
Fik lov at møde lykken ved min datters ankomst da jeg var 17.
Slap gennem det vilde, det hårde, det svære uden for mange synlige skrammer.
Levede i Aalborg, Paris, Malmø og Texas - nogle steder i sus andre dus. [...]
Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Puls: 0,0