Hvis mit hjerte skreg på havets bund,
Blev det kun for en stakket stund
Du ville kaste dig i det vilde hav,
Så hjertets klagesang stille tav.

Hvis flammer åd min arme krop
Ja, hærgede den fra tå til top
Så ville du hoppe ind til mig
Selvfølgelig elsker jeg dig

Men i dine himmelblå øjnes dyb,
Bor skarer af jamrende kryb
Her spejles alskens jammer
Rammer som en hammer

Du blide, tapre og forpinte mand
Farer gennem både ild og vand,
For at skaffe forkomne ly og læ,
For at frelse folk og fæ.

Jeg ser en tåre perle ved dit øje
Da ord bliver sagt med møje
Men jeg kan ikke dele dig
Det deler nemlig mig

Hvis dit hjerte skreg på havets bund
Ville jeg skrige mere end en stund
Men vige for det vilde, dybe hav
Og påstå det var børnenes krav

Du låner mig din magiske varme
Jeg får kraft i mine sølle arme
Men blegner ved din glans
Så hellere bare være hans

Han er en ufuldkommen mand,
Med næsten ubrugt forstand,
Men han er halv uden mig,
Så jeg - jeg forlader dig.