vandrer rundt på en plads
der er ensom og tom
med fortvivlelsen fast
i en hundesnor
søger lidt efter hjørner
der kan skjule min frygt
går rundt i en stilhed
hvor intet giver lyd
ikke skridt fra mine sko
eller aggressiv gråd
i en verden alene
fortabelsen er stærk
skælvende voldsomt
på det lydløse gulv
den eneste glæde
er en kappe af søvn
alting opsluges tyst
af døvhedens faste greb