I de tabte tings land
ligger der nøgler nok
til at låse kompleksets lejligheder op
og åbne alle dine anledninger
mens du står på fællesarealets
gyngende grund
og ryger dine
indbrydende cigarretter
og jeg vil ønske at pigen
der bor der
kun er tabt
og ikke så fortabt
som det synes
men nogen gange
ryster det brogede dyr sin pels
og smider hende op i luften
så flyver hun
til planeten rammer hende
hårdt igen
og dyret snuser distræt
til de nøglehuller
skarpe sten har skåret
i hendes drømte hud
men hendes smerte lugter ramt
og dyret lunter bort
til sit cykelskur
men hun samler
sine sår
og putter dem i sin
papirspose
hvor hun også gemmer
sine tabte smil
for tvivl
er hendes hobby
og om aftenen
tømmer hun posen indhold
ud på sine forældres gamle divan
med det sortternede mønster
og hun lægger kabale
med dagsrester og digte
og jeg ville ønske, jeg kunne sige
at alt går op og bliver håb
at hun ryster mit blik af sig
og dit også
og bliver
- så det siger jeg.