Jeg er en sløv dåseåbner og ved min side står en konservesdåse. Jeg kan læse etiketten, men er aldrig sikker på indholdet. Et hvert forsøg på at åbne den mislykkedes. Dens ydre er hårdt og uigennemtrængelig, dens indre er ukendt. Jeg kan smadre den i gulvet, hoppe på den og skrige af den. Jeg kan bede den pænt, vente tålmodigt eller lede møjsommeligt efter en åbning. Men lige lidt hjælper det. Min konservesdåse er stadig lukket og jeg er stadig en sløv dåseåbner.