Jeg har vidst det længe
At du og jeg ikke skulle samme vej
Vi har kæmpet og kæmpet for at få kompasset til at føre os i den rigtige retning
I den samme retning
Men aldrig har det virket, aldrig har det givet os svar
Det har vildledt os i mørket
Forført os i frygten for at være alene
Jeg er træt af at fare rundt i blinde
Jeg har brug for et glimt af lys i enden af tunnelen
Et stort dragende lys og ikke blot små flygtige glimt
Jeg har mistet håbet
Jeg gav dig chance efter chance efter chance
Aldrig tog du imod
Aldrig greb du muligheden
For at lukke mig ind
For at åbne dit hjerte for mig
For at lade mig kravle ind i det og mærke hele dit vidunderlige væsen
Jeg har længtes så dybt og inderligt
Savnet, håbet, troet
At dagen en dag ville komme
Dagen hvor du elskede mig nok
Men den er aldrig kommet
Og vil aldrig komme
Jeg har ventet på sidelinjen så længe
Tålmodigt, men dog længselsfuldt
Jeg har givet og givet i forsøget på at dæmpe din frygt
Nu står jeg her, udhulet og tom for ord
Fik intet, men gav alt
Jeg er ikke vred, kun endeløst såret
Jeg forstår at jeg ikke var hende for dig
Hende du turde åbne dit hjerte for
Jeg håber du en dag finder modet
og troen på at du er lige så krystalklar smuk i dit indre som på dit ydre
Jeg håber du finder hende der giver dig trygheden
til at smide din uigennemtrængelige skal
og jeg håber jeg finder ham
jeg kan være hende for