"Du må være Charlotte," sagde politibetjenten, da han åbnede døren.
   Charlotte trådte indenfor og begyndte straks at gå rundt og kigge i det gamle hus, imens betjenten langsomt fulgte efter hende.
   "Er det sandt, at du blev bortadopteret som spæd?" spurgte han hende, efter at hun var stoppet op foran et af husets mange malerier.
   "Ja!" svarede Charlotte og vendte sig om for at se ham ind i øjnene. "... og jeg har aldrig mødt mine forældre".
   Betjenten kiggede ned i gulvet og udtrykte kort sin medfølelse.
   "Hvad med min far?" spurgte Charlotte og begyndte at gå videre.
   Betjenten fortalte, at moren aldrig var blevet gift, og at hun havde boet alene i huset i hele sit liv.
   De eneste, som snakkede med hende, var naboerne, men de var på en længerevarende rejse og havde derfor ikke været hjemme i lang tid. Dette var med al sandsynlighed grunden til, at liget kunne ligge i så lang tid uden at blive fundet af nogen.
   Imens betjenten havde snakket, var de efterhånden nået ind i dagligstuen, hvor Charlotte var stoppet foran et ekspressionistisk maleri, som forestillede en nøgen kvinde.
   "Det er fandeme løgn," sagde hun og gik helt tæt på maleriet.
   Betjenten reagerede straks og gik hurtigt hen til hende for selv at se nærmere på billedet af den nøgne kvinde.
   "Det er af Asger Jorn," sagde Charlotte og kiggede forbløffet på betjenten.

Charlotte var på vej fra hotellet og ud til sin mors hus, da hun besluttede sig for at stoppe og købe dagens avis, så hun kunne læse, hvad journalisterne fra gårsdagens besøg havde skrevet.
   Et billede af maleriet fyldte sammen med overskriften: "Ukendt Asger Jorn-maleri fundet", det meste af avisens forside, og Charlotte begyndte straks at bladre ivrigt i avisens sider for at finde frem til artiklen.
   "Hidtil ukendt Asger Jorn-maleri fundet i afdød eneboers hjem" stod der tværs henover den to sider lange artikel om maleriet og den historie, der muligvis lå bag værket.
   Ifølge eksperterne var den nøgne kvinde højst sandsynligt Asger Jorns elskerinde, hvilket både forklarede nøgenheden, som var atypisk for Jorn, samt hvorfor billedet aldrig var blevet offentliggjort.
   "Interessant!" sagde Charlotte, da hun var færdig med at læse artiklen.
   Hun foldede avisen sammen og smed den på passagersædet ved siden af sig, hvorefter hun startede bilen og kørte ud til morens hus.

Politibetjenten sad i køkkenet og læste dagens avis, da Charlotte ankom til huset.
   "Interessant!" sagde han og foldede avisen sammen, da Charlotte havde taget sig en kop kaffe og sat sig på stolen overfor ham.
   Efter en kort snak om det ukendte Asger Jorn-maleri og den hemmelige elskerinde, gik betjenten til sagen og fortalte Charlotte, hvorfor han var kommet forbi.
   Der var stadig nogle huller i rapporten, så om en time ville han hente naboerne i lufthavnen og derefter bringe dem tilbage til morens hus.
   "De har muligvis nogle vigtige informationer omkring din mor," sagde han og rejste sig fra bordet for at gøre sig klar til at tage ud til lufthavnen.
   "Ja, måske ved de også noget om min far," tilføjede Charlotte med et lille smil.
   "Ja, måske," svarede han og gengældte smilet, inden han gik ud af køkkenet.

Charlotte var igen stoppet op for at betragte det interessante maleri af Asger Jorn.
   Hun var gået ind i dagligstuen, hvor hun var begyndt at pakke sin mors ting sammen, men som tiden gik, blev hun mere og mere spændt over at skulle møde de mennesker, som havde kendt hendes mor bedst.
   Cirka to timer efter, at betjenten havde forladt huset, ringede det pludselig på døren, og Charlotte måtte løsrive sig fra billedet for at gå ud og åbne.
   Hun bød politibetjenten og et ældre ægtepar indenfor, og imens de alle fire bevægede sig ind imod dagligstuen, begyndte den ældre dame at fortælle om morens kærlighed til kunst.
   Da de var nået ind i stuen og havde sat sig, bemærkede damen straks, at alle malerierne i rummet, med undtagelse af Asger Jorn-værket, var taget ned fra væggen
   "Der har vi jo din mor," sagde hun og kiggede over på billedet af den nøgne kvinde.
   Charlotte drejede hovedet og gloede chokeret på maleriet og derefter på årstallet i hjørnet, og først nu gik det op for hende, at billedet var malet året før, hun blev født.
   "Nu tror jeg, at jeg ved, hvem min far er," sagde Charlotte og kiggede smilende hen på betjenten.