I midten af juli måned i 1969 skulle vi se rejsen til månen i tv. Det var en kæmpeoplevelse for mig. Jeg så både opsendelsen da de tre astronauter skulle sendes af sted til månen, og jeg fulgte rejsen derop. Det var også fantastisk at se, da de skulle lande på månen. De sad i deres månelandingsfartøj i flere timer, inden de fik lov til at gå de første skridt på månens overflade. Det føltes som en evighed for mig. Men den 20. juli kl. 20.17 fik Neil Armstrong lov til at betræde månens overflade for første gang. Og det kunne vi se i direkte tv. Jeg så også, at de gik rundt på månen, de gik ikke, som vi gør det her på jorden, de hoppede i stedet for. De skulle også sætte det amerikanske flag på månen, inden de drog hjemad igen. Jeg så simpelthen det hele fra start til slut, til da de lander i Stillehavet med de tre faldskærme i de amerikanske farver. Det tror jeg, at de var, for jeg så det hele i vores sort-hvide fjernsyn.