Fortid, nutid og fremtid



3Fortid, nutid og fremtid
Fortid · Jeg født i Nuuk (Godthåb). Opvokset i Paamiut. Jeg havde d... [...]
Livshistorier
8 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Dina Thorsen (f. 1998)
Fortid
   Jeg født i Nuuk (Godthåb). Opvokset i Paamiut. Jeg havde det egentlig okay, ved at bo i Grønland. Hos min Anaana(mor) og Ataata(Far). Jeg var lille, men der er rigtig mange negative ting, som jeg kan huske fra min barndom. Lad mig nævne dig nogle ting:

Alkohol
   Stoffer
   Vold

Min Anaana(mor) og Ataata(far) havde alkoholproblemer og stofmisbrug. Jeg vokset egentlig op med det. Så for mig var det almindeligt, at man drak i hverdagene og tog stoffer. At se dem gøre det foran mig og mine søskende gjorde, at det var normalt for os. Man kan godt sige, at min storesøster opdraget mig. Så lidt efter kom Anaana og Ataata ind i billedet. Jeg er ret vant til at tale om det nu. Så det går nok. Anaana havde det smukkeste mørke og krøllede hår, gik ned til skulderne. Mørke flotte øjne. Ca. 160 cm. Gik altid i lyse cowboybukser. Enten det eller sorte bukser. Flot ansigtsform. Grønlandske kinder. Også sin røde jakke. Som jeg nogle gange tager på i skolen, selvom jeg nok ligner en idiot i den. Men den dufter svagt af hende.
   Ataata var høj, mørke korte hår, den dejligste smil, som smitter. han havde altid arbejdstøj på, enten det eller lidt lyse cowboybukser med en grå sweater til det. Han havde lysebrune øjne. Smilende øjne, som ikke viste andet end kærlighed i dem. Hans personlighed var god. Han var virkelig hjælpsom. Kærlig. Han var meget positivt. Det er nok det eneste jeg kan huske fra ham. Så en morgen havde jeg det dårligt, blev hjemme fra skole. Det fortrød jeg så. Ataata og Anaana skændtes højlydt. Jeg græd. Jeg gik ud fra mit værelse. Man kunne se andet end ølflasker og hash og alt det der. Jeg kiggede på dem, de lagde ikke mærke til mig. Jeg skreg og græd. Det sidste jeg kan huske er, at Ataata sagde, at han gik fra min Anaana og os. Til fordel for en dum kvinde med tre børn. Lidt yngre end min Anaana. Jeg græd og han knuste mit hjerte, fordi at jeg var jo Ataatas lille pige. Mine søskende og jeg havde det hårdere end vores mor. Vi skulle ordne hendes problemer og gøre rent i lejligheden, for enten var hun for stiv, fuld eller enten begge dele. Jeg vænnede mig til det, så normalt var det for mig.

Et par måneder senere
   Alkoholen tog over for min Anaana og stoffer. Hun var væk hele natten og nogle gange om dagen. Jeg havde det svært i skolen. Jeg var voldelig og ustyrlig. Jeg var negativ hele tiden. Mobbede de mindre børn. Begyndte at ryge smøger, som 9 årig. Pjækkede fra skolen og var ligeglade med alle. Omgik med forkerte venner. Begyndte og smage på alkohol og drak nogle gange. Så en aften kom jeg hjem til en såret Anaana på gulvet. Med blå mærker, flækkede øjenbryn og glasbordet ved stuen var ødelagt. Jeg løb hen til hende og hjalp hende op på sofaen. Hentede en kold klud. Gav den til hende. Så spurgte jeg hende om hvem det var, der gjorde det. Gæt hvad? Det var Anaana's nye kæreste Lukas. Han var påvirket af stoffer og alkohol. PÅ EN FUCKING HVERDAG...

En aften da far døde
   En aften havde min Anaana gæster. Endelig en lejlighed uden alkohol eller stoffer. En ædru Anaana, som var glad. Vi spillede spil og spiste god mad. Så ringede telefonen. Det var moster Louise der ringede helt fra Nuuk. Hun snakkede med Anaana i den anden stue. Anaana begyndte at græde højt og råbte "NEJ NEJ NEJ!". Jeg begyndte at græde, fordi Anaana græde. Vi fik så at vide senere på aften, da Anaana havde røget en joint for at falde ned. Hun fortalte grædende, at Ataata var død. Kl. 8:00 om aften. En arbejdsulykke. Hans hjerne var skåret halvt over. En reje container faldt ned på ham. Den stod skævt. Den dag havde jeg besøgt ham og sagt, at jeg elskede ham og farvel vi ses imorgen. Min verden brød sammen og mit hjerte var i stykker. Jeg græd i flere dage. Min far var død. Han var kun 39 år ca. Hvordan kunne han efterlade os?. Enten pjækkede jeg fra skole ellers så hørte jeg ikke efter, lavede ikke lektier eller opgaver i timerne. Jeg var fuldstændig ligeglad med min skole og min fremtid. Kold i røven var jeg. Ærlig talt.


En billet til en bedre fremtid
   Vi fik billetter til Danmark i jul. Jeg var glad. Starte på en frisk. Troede jeg. Vi flyttede til Danmark. Det gjorde egentlig ikke ret noget. Jeg troede at vores liv vil blive bedre her i Danmark. Vi boede i Skelagervej 103 stuen til venstre. 9000 Aalborg. Mig, Louise, Aqqalu og Linda og min Anaana. Livet var godt. Nye venner. Ny skole. Nyt sprog. Jeg kunne ikke snakke dansk overhovedet. Så det var ret svært, at gå i skole. Så jeg gik i en klasse, som folk fra andre lande var i. M2 hed min klasse. Thailænder, grønlænder, kinesere. Alle havde forskellige sprog. Det var der, jeg lærte 'det danske sprog'. Derefter lærte jeg nye ord, for hver årgang jeg gik på. Jo mere lærte jeg dansk. Desto mere fik jeg glemt mit modersprog. Det var ret spændende. Så nu kan jeg næsten ikke snakke grønlandsk.
   Nye veninder for livet. Selvfølgelig var mig og min tvilling altid sammen. Samme skole, de samme venner. Det var okay, selvom hun var mere psykisk såret end jeg var.


Brystkræft
   Anaana havde haft brystkræft siden Paamiut, men det blev værre, da vi rejste til Danmark. Kemobehandling efter den anden. hun mistede sin smukke mørke hår. Hun tog på. Drak stadig. Var ligeglad med lægens mening om alkohol. Så en dag fik hun det meget dårlig og hun skulle bo på et plejehjem. Kamillianergaarden hed den. Hun fik desværre dårligere. Og døde så 2010. Det var en rigtig hård tid. Jeg var såret og jeg kunne ikke klare det.

Plejefamilie
   Jeg fik en plejefamilie. En dansk plejefamilie. Jeg kunne ikke lide dem i starten, fordi at jeg troede, at de tog mig væk fra min Anaana. Men med tiden kunne jeg bedre lide dem. Plejefamilien bestod af:
   Gitte og Niels Christian Sudergaard(plejeforældre)
   Martin, Peter og Christine (plejesøskende)
   Det havde det største og det flotteste hus jeg havde set. Stor have. Heste, alt hvad jeg drømte om, da jeg var lille. Mor Gitte er fantastisk. Far N.C er sjov og de to er det perfekte par. De begge er virkelig hjælpsomme. Søde. Dejlige. Alt det positive ting.
   Mine plejesøskende er sjove. elsker at drille. Søde.
   Så der var intet der. Udover at jeg havde troede at de tog mig væk fra Anaana.


Nutid
   Lige nu er jeg i gang med en uddannelse på Food College. Som GF1'er. Jeg har fantastiske veninder. God og kærlig plejefamilie, som jeg er lidt vred på nogle gange. Jeg fokusere på det positive og håber på, at jeg får en fantastisk eksamensbevis. Hvilket jeg fik. Jeg gik ud med et 10-tal. Lige nu håber jeg på at mine fejltagelser bliver tilgivet.

Fremtid
   Der tænker jeg, at jeg har min egen bageri i NY (New York) og at jeg har en god økonomi. Ingen vold i hjemmet. En god og troende kæreste. Jeg håber på, at jeg får en fantastisk job og er glad.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 27/12-2015 20:04 af Dina Thorsen og er kategoriseret under Livshistorier.
Teksten er på 1228 ord og lix-tallet er 21.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.