Skulderklap
og en kærlig lammer
Ville måske foretrække
et kammeratligt kram
eller en munter skål
Det gjorde sgu lidt ondt
Av!
Dog ikke en syngende
lussing
Så det var vel bare
venskabeligt ment
Egentlig
Sådan rigtig gamle Jas agtigt
Mandigt
He he...
Hvad stiller man dog op
med sådan en aflevering?
Med sådan et slag?
Tager man bare i mod?
Slår man tilbage?
Bare et lille puf?
Sådan rigtig gavtyv-agtigt?
Hø hø...
For det var vel ikke ondt ment?
Slet ikke
Måske snarere
tværtimod
En måde at sige noget på
som ikke kan siges
med ord
Det skal slås
Slås fast
Slås an
Bang!
Er du med?
Vi er venner ik'?
Eller sådan noget
i den retning
Eller endnu større
Noget som du har villet sige
i alle de år
men som altså
bare ikke kan siges
på den måde
Noget som mænd måske
ikke kan sige
højt
til hinanden
uden alle mulige
spekulationer
og mærkelige
unødvendige
fortolkninger
For Søren!
Skal jeg bare lade det ligge
Bare smile fjollet
og gå videre?
Fandeme nej
Jeg gi'r tilbage
af samme skuffe
- Du er min bedste ven!
- Jeg elsker sgu også dig!