Dit ansigt
Og dit panser med
Synes kold og gul
Så ramponeret at jeg ikke vil kalde det dig
Du ligger der
Overfor mig
Som en anden Janus
ligger du her
Med et ansigt jeg ikke vil huske dig for
Kæmper store kampe for at finde det genkendelige dig
Jeg ser dig ikke længere igennem dine åbne øjne
Jeg ser kun hvad du er blevet
Ingenting
Blot en figur
Mumificeret med levende blomster
Med knugende hånd skulle man tro
Men det kan du jo ikke
Jeg håber bare du kan dufte dem en sidste gang