- Skindet bedrager
lader verden bløde
som et åbent sår
Kan snigmord begrave
de mennesker
der frygter
en frygt
der ikke forgår?
- Synger højere
så magten kan høre
at verden
er i dens hule hånd
- Lader ånden
spytte i hånden
forvandler
men fremstår endnu tom
- Tiden er inde
men er ikke kommet
Dåben kalder
frelsen er nær
- Mennesker sover
deres øjne er åbne
Den frygtsomme vilje
har talt i dag.
- Skindet kaldte
på frelsen
som tændte et håb
Med åbne øjne
solgte de freden
- Hvorfor dog?
Vender skindet på vrangen...!
I gyldne lokaler
sidder magten
og rafler
med åbne øjne
der ingenting ser.
Den fejrer sin sejr
og skåler med Døden
der glæder sig over
de mange flere.