Lige glad, ikke ligeglad.
Mit hjerte slår stumt når mine med mennesker lider,
Jeg er lige glad, men ikke ligeglad.
Det bare helt automatisk
mine tanker flyder alle steder der ikke er mod
min kammerats smerte,
gerne imod noget der handler om mig.
Jeg anerkender at det en selvoptaget trang,
kreeret i sindet af smerte
Så det mig, mig, mig gentaget og sunget i en melodisk klang.
Narcissist, Psykopat og Kold,
Er jeg blevet kaldt lige fra jeg lærte at bære skjold.
Men det ikke kun min skyld, det ikke mig der har givet mig den
uretfærdige tendens,
det en forsvarsmekanisme jeg anerkender jeg ikke kan være bekendt.
Mit sind husker hvordan det er ikke at være prioriteret,
at være glemt når det er kærlighed man har brug for decideret.
så hvis jeg skaber mig nok konstant,
og altid tænker på mig selv,
kan jeg aldrig igen knække en tang,
når endnu en person bider i mit held.
Gik rundt uden et barns ben fra barnsben,
tidligt velsignet med et ladt sind, så jeg lader mit sind og sigter
jeg har måtte bevæge mig med ladte skridt og afledte pligter.
Mit hjerte slår måske vagt ved andres bekymringer og smerter,
men jeg prøver,
for jeg anerkender hvor folk forsøger at sende et bud efter mig.
På aktivistisk stil må jeg kræve indbetaling,
på min nærmst gonzo journalistiske indtaling,
på en båndoptager der optager ødelagte bånd,
jeg går op i dig når jeg delvist kan helbrede min ånd.
Jeg er lige glad, men jeg er ikke ligeglad.