Det tordner
udenfor det sorthvide slot
baronessen ligger myrdet
tildækket under en bunke
sengeredt kompost
ingen så
hvordan mordet skete
før de bestialske medier angreb
med deres lokkende linser
pludselig
som et lyn fra en klar himmel
huskede butleren alt
og historien blev fortalt.
Syreregn falder
kollapser med beskidte vinduer
politiet ankommer
alt alt for sent
og anslår motivet er penge
I disse dage
hvor folk er hinandens fjender
dræbes der for mindre
end musen kan spise
betjenten
iagttager grådigt sin kollega
stjæle et hæsligt maleri
det er sikkert ikke hans første røveri.
Rotterne piber
bag vinhælderens slidte trætønder
der ligger den glemte datter
og hendes lig
er modbydeligt og lækkert
jalousi
mellem bror og søster
over et stykke slidt papir
kostede mere end blod
politiet
har dog ikke tid
for tusinde sager venter
alle har fødderne i lænker.
Dødens hånd
vandrer mageligt rundt
med tøfler i slotsgården
tiden heler alle sår
hurtigere end man tror
nervøsitet
er blot en fjern tanke
selvom pigens onkel
dagligt sidder på stationen
men Danmark
er under gigantisk tidspres
korthuset er ved at vælte
og jorden er ved at smelte.
pyt med én pige
hun skulle have lært at skrige...