Hej Hawraa
Smukt billede på, at vi skal passe på kærligheden og hinanden. At vi ikke skal tage hinanden og kærligheden for givet. Tak for et lille smukt digt.

Hej Ulla
Så smukt skrevet - fine billeder uden dissonans, de grå toner forsvinder, bliver til farver. ja le og lev nu. skønt og opløftende. Tak

Hej mette
Tak for det meget smukke digt, som er så fuld af stemning.
Ja vi kan nu glædes over alt det, der grønnes, alle de farver, der opstår, når de mange vilde blomster springer ud. Glædes ved de små ting i hverdagen i en urolig og usikker verden. Så smukt skrevet.

Hej Hans
Hvor er det et skønt digt, så morsomt og absurd skrevet. Og som altid med ord der flyder i en rigtig god rytme.

Skal der musik til er rock er nok at foretrække for på metal er det svært at forstå hvad de "synger".

Hej Anna
Underfundigt og rørende digt, der er smuk som den røde rollator.
Ja vi må udnytte tiden, så det ikke går som med den røde rollator, som nu står ubrugt og alene tilbage.

Tak for digtet.

Hej Maia

Tak for et smukt og malende digt, hvor nuancer, vinter og forår blandes som på denne 1. april. Pludselig kommer solen rigtig igennem og varmer vores vinterkolde knogler igennem.

Hej Mette

Meget smukt, trist og stemningsfyldt digt, som jeg fuldstændig kan relatere til, for jeg boede også et sådant sted i en lille landsby fra jeg var 12 til 20 år.

Jeg husker starten på en ny landsbyskole. Jeg stod lidt afsides og kiggede på de andre børn. Fem-seks jævnaldrende drenge gik over imod mig. De gik rundt om mig, skubbede, og i løbet af kort tid haglede slagene ned over mig, slimede spytklatter dekorerede mit hår og tøj. Til sidst hoppede de rundt om mig som i en indianerdans og råbte grinende: Nu vander han høns, nu vander han høns.

Jeg husker den daglige rutine, som gik ud på at føre mig ned bagest i skolegården, hvor siddepladserne under halvtaget blev brugt som pinebænk. I det lange frikvarter blev jeg ofte ført om på sportspladsen, hvor der var tid til en ordentlig gang prygl, og hvor det var helt legalt at tage kvælertag. Jeg husker at jeg blev smidt i pisserenden og fik presset mit hoved ned i skolens ulækre toilet. Ondskaben var en del af den idylliske landsbyskole, der var omgivet af marker og skov.

Jeg var nok meget nørdet dengang og havde allerede tidligere en meget stor interesse for den vilde flora og fauna, hvilket også blev et mobbeemne.

For evigt husker jeg stemmerne, spytklatterne, kvælertagene, slagene og fornedrelsen i skolegården. Her blev livet slået i stykker, hvilket befordrede angst, intet selvværd og ensomhed.

Folkeskolen efterlod mig som en skygge i skyggernes verden. I mørket ledte jeg efter noget, som kunne give mig nogle smukke farver tilbage, så jeg kunne genvinde noget selvtillid og værdighed. Jeg husker denne forfærdelige følelse af, at mange år af livets mulighed gik tabt. Jeg foretrak at forblive følelsesmæssigt uigennemtrængelig og holdt blikket tomt.

I det virkelige liv fandt jeg intet jeg kunne spejle mig i; men det fandt jeg i kunsten. Især efter jeg flyttede til København som 23-årig, så eg så kunstudstillinger, gik i teatret, hørte meget livemusik, så film i biografen og læste meget litteratur. Jeg søgte ofte stilheden ude i naturen for at fiske eller samle svampe eller bare være der.

I mange år forventede altid at blive afvist, og ensomheden var som en stille omklamring, som ingen menneskelig samtale kunne overvinde. Når jeg var i selskaber eller bare gik på gaden, var jeg på vagt over for alle andre mennesker. Jeg var her for mig selv. Ingen andre var her for mig. Jeg ventede på min tid, og dagene blot fløj forbi. ja der gik 15-20 år inden jeg genvandt livet.

Det er som om dit digt beskriver alt dette på smukkeste måde.

Mobning florerer stadig i på skoler og på arbejdspladser. det er trist.

Ja engle er interessante. Ifølge biblen kom de jo faktisk ned på jorden; men de fik at vide, at de ikke måtte have samkvem med menneskene. De første engle som er beskrevet og afbildet er stolte og frygtindgydende væsner. Senere (omkring barokken) ændrer de form til at være og ligne små madglade, tykke og irriterende børn (se selv malerierne fra den tid). Derefter har englene ikke vist sig for menneskene mere. De er sikkert uddøde. Gud straffede dem jo, da de begyndte at avle børn med menneskene – Gud dræbte deres afkom og udelukkede dem fra at komme tilbage til himlen (det er beskrevet i det Gamle Testamente). Så på en måde har du ret.

Hej Inge
Spændende at læse om dig og din families ophold i Indien og andre steder, og om hvorfor du er blevet så fast i troen. Du formidler også din historie godt så jeg må læse videre når jeg er startet.

Hej Ansu
Mystisk tekst med smukke beskrivelser - nærmest en sindstilstand, hvor det først er koldt, fugtigt stormende og ikke behageligt; men tingene ændrer sig, som om hovedpersonen finder en forståelse og skønhed med oplevelsen ved og i søen, som stadig er mystisk; men mere varm og fredelig. Tak for teksten, som fanger en og sætningerne er sat sammen så jeg må blive ved med at læse. Tak.

Hej David
Rigtig fint digt, hvor jeg bliver fanget både hvad angår indhold, flow og rytme. De sidste to linjer havde jeg ikke lige tænkt, hvilket lige sætter trumf på. Tak for at dele.