Kommentarer til Ansu Orheim


2 dage, 20 timer siden
Ansu Orheim (AnsuLa)
Skyldig til det modsatte er bevist
Svarkommentar
Hej Ida,

tusind tak for læsning og kommentar, det er påskønnet :-)

Kærlig hilsen Ansu
2 dage, 20 timer siden
2 dage, 22 timer siden
Ida Pedersen (Anita A)
Skyldig til det modsatte er bevist
Jeg kan godt lide dit digt, og hvor er det stort, at du skriver om noget så sårbart. Normalt går jeg død i lange digte, men her holdt jeg ud, for jeg ville vide, hvor det endte, og hvad jeg ville sidde tilbage med. Jeg fik noget tristhed men også et håb. For mig fungerede dine ord, og jeg tror jeg forstår en smule eller også blider jeg mig det bare ind for noget sådant er nok uforståeligt.
2 dage, 22 timer siden
2 dage, 23 timer siden
Ansu Orheim (AnsuLa)
Den orange chance
Svarkommentar
Woauw, bedste kommentar nogensinde :-)

Og ja, mums til den følelse af forskellige elementer, på samme tid - især følelsen af jordforbindelse, med først sandets varme kælen imellem de trætte og lufthungrende tæer, og dernæst vandets masserende kilde til drømme. Kun i elementerne møder man sådan en harmoni.

Tusind tak Nazanin, for læsning og rar kommentar, og hjerteligt tak for din konstruktive kritik, som naturligvis straks følges - jeg havde aldrig selv fundet på dét, da netop dén sætning var en af dem jeg var i tvivl om skulle med, og som når jeg selv læser den bliver lidt flov. Det gør jeg af hele teksten, som nemt kan læses som besidderisk, for mig. Gudskelov for muligheden for at kunne få andres input, især andre kunstneres :-)

Tak igen, og alt det bedste til dig og dine!

Kh Ansu
2 dage, 23 timer siden
3 dage siden
Nazanin Madjd (Nazanin)
Den orange chance
Hej Ansu

Denne tekst vækker en følelse i mig; kender du dét, hvor man en sensommeraften går en tur på stranden. Sandet er lunt og føles rart under fødderne, men man higer lidt efter at gå ud til vandet. Når vandet rammer fødderne, får man et vidunderligt kick af kulde, hvor det samtidigt føles elektrisk. Modspillet mellem det lune sand og det kolde vand. Mmm…

Dit digt minder mig om den følelse.
Jeg læser gennem teksten, og higer efter mere. Jeg får kick ud af at læse linjer som:

“Ikke et smil til mig eller andre, men et smil af hvil”

Og:

“Min tunge rammer din, blødt, ømt og pragtfulde smage”.

Jeg havde valgt at sætte linjen: “Uhmmmmmmmm, så lækker som ohm, du min eneste meditation” for sig selv, da det er en stærk linje, men kan føles lidt skjult i det resterende.

Tak for dette værk.
Jeg er dybt imponeret.

Mvh
Nazanin
3 dage siden
5 dage siden
Ansu Orheim (AnsuLa)
Da Diana Abdicerede
Svarkommentar
Kære Hawraa,

hjerteligt tak for at læse og analysere digtet her! Det sætter jeg virkelig, virkelig pris på, da teksten betyder meget for mig, og trods selve teksten blev skrevet på én dag, så gik der meget arbejde forud, med research.

Og din kommentar er enormt brugbar og lærerig - for teksten her har absolut intet med Prinsesse Diana at gøre, men jeg forstår virkelig godt den tolkning; særligt hendes liv og hendes autentiske søgen efter kærlighed taget i betragtning. Og så forstår jeg godt at især min kryptiske titel kan give den tolkning. Ligesom mange andre i vores generation, så berørte hendes død mig, og jeg tænker også straks på hende når jeg hører navnet Diana, og da særligt kombineret med ordet abdicering.

Men som sagt handler det på ingen måde om hende - den Diana jeg med titlen forsøgte at referere til, var den romerske gudinde Diana, kopieret fra oldgræsk mytologi ligesom det meste af deres religion, og Diana er det romerske navn for den oldgræske gudinde Artemis, der indgår i teksten - et andet navn i teksten, Aktaeon, er ligeledes hentet fra græsk mytologi; den mest udbredte historie om gudinden Artemis handler om det samme som min historie, med rigmandssønnen Aktaeon der på en jagt finder Artemis i en skov, hvorved han så beglor hende badende nøgen i en sø, og Artemis straffer ham derefter i myten med at hans jagthunde æder ham, da hun kan kontrollere dyr. Jeg tolker den oprindelige græske myte som en historie om at respektere grænser, hvilket Aktaeon mislykkedes med, men hvor min historie forsøger at få Epikur, en oldgræsk ateistisk filosof, til at lykkedes med det.

Men hvorfor i alverden jeg valgte at kalde teksten "Da Diana abdicerede", aner jeg vitterligt ikke - det lød vel bare godt, og så havde Dronning Margrete lige abdiceret, da jeg skrev teksten. Men jeg vil lave titlen om (i digtsamlingen, ikke herinde - teksten er jo udgivet og kommenteret), for når intelligente dig kan misforstå teksten, så kan enhver - og teksten er jo i forvejen ikke den nemmeste læsning.

Så igen, jeg sætter enormt pris på din læsning, og på din konstruktive kommentar! Tak :-)

Også tak for at udpege den vitale del af digtet - digtets pointe er inspireret, og måske lidt plagieret, fra vidunderlige Kahlil Gibran's vise ord "Fyld hinandens kopper, men drik ej af den samme kop."

Alt det bedste til dig og dine, tak igen, og også dejlig weekend til dig :-)

Kh Ansu
5 dage siden
5 dage siden
Hawraa Ghaieb (Hawraa)
Da Diana Abdicerede
Kære Ansu,
Et smukt og poetisk digt. Ordene smelter rigtig godt sammen. Du beskriver meget smukt prinsesse Dainas liv og det hun har været igennem. Sådan forstår jeg digtet.
Måden du skriver dine digte på er meget poetisk, som læser bliver man spændt på at læse den ene linjer efter den anden.

Jeg kan især godt lide disse linjer. Det siger alt om oprigtige følelser.

"at livet handler om at drikke af den samme kop som en der ej forlader vor,
at livet ikke handler om at fylde hinandens kopper, drikkende i hvert sit år,
og ikke at en simpel lov gennemsyrer naturens, universets og livets vilkår =

at eksistensen ej er en gåde at bryde,
men et mysterie at nyde, uden at tillægge det noget at betyde".

Mange tak for at dele.
Held og lykke med at udgive dine digte.
Du ønskes en dejlig weekend.

Kh.
Hawraa
5 dage siden
9 dage siden
Ansu Orheim (AnsuLa)
Handikap
Svarkommentar
Tak for læsning og kommentar Niels - og tak for at dele hvad sådan en metode hedder. Så lærte jeg noget nyt i dag :-)

Alt det bedste til dig og dine :-)

Kh Ansu
9 dage siden
9 dage siden
Niels Cenius (Snowlion)
Handikap
Det er spændende du skriver midt inde fra oplevelsen, jeg tror min hf dansk lærer kaldte metoden In Media Res. Super fed oplevelse at læse. Fra Niels/ Snowfrog
9 dage siden
11 dage siden
Ansu Orheim (AnsuLa)
Blæsehul
Svarkommentar
Hej Ulla,
tusind tak for kommentar og læsning :-)
Kh Ansu
11 dage siden
16 dage siden
Ulla Hexibru (heksemutter)
Blæsehul
Hej Ansu
Du er lykkedes godt med at sætte en stemme, jeg bliver flov på menneskets vegne. Især verset med havbundskirkegården fungerer Super godt.
Tak for ordene fra Ulla
16 dage siden
22 dage siden
Ansu Orheim (AnsuLa)
Kære dagbog - et forsøg på selvomsorg
Svarkommentar
Hej Niels,
ooookay, "'Altid er verden en kniv i ryggen"? Jeg dyrker ikke bitterhed så ellers tak... eller det bilder jeg mig selv ind i hvert fald. Teksten her er et personligt minde, og ikke et fortidstrip - forestil dig at du delte et personligt minde der betød noget for dig, og jeg skrev det samme til dig ("jeg synes du skulle skrive noget andet og mere aktuelt, end dit fortidstrip"). Kan man ikke få øje på omsorg i 2024, siger det mere om en selv, end det gør om verden - omsorgen er sgu da overalt, også i mig, og måske også i dig. Men omsorg er selvfølgelig afhængig af ligestilling.

Mvh Ansu
PS: undskyld for min tone, hvis jeg har misforstået din kommentar - jeg har dog før herinde set, hvordan du har kommenteret andres værker som var du en lærer og de elever - sagt i al respekt. Ingen omsorg uden solidaritet, ingen solidaritet uden ligestilling, og ingen ligestilling uden erkendelse af, at vi alle er elever, og ingen er mestre, hverken mig eller dig.
22 dage siden
22 dage siden
Niels Cenius (Snowlion)
Kære dagbog - et forsøg på selvomsorg
Jeg synes du skulle skrive en tekst der hedder Altid er verden en kniv i ryggen som i nogle af versene viser du kan få øje på omsorg i 2024, så det ikke bliver et fortids trip.
22 dage siden
28 dage siden
Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
Solar Plexusinde
Hej Ansu

Jeg skrev også "helten" i anførselstegn, fordi han jo ikke rigtig er en helt. Men heller ikke en skurk. Han lader jo også kun være med at knæle, fordi han er blevet overbevist om, at det er det kejserinden vil have. Tænkte jeg på efter kommentar. Egentlig er han vel bare en brik i flere spil, på mange måder.
Tak for uddybningen om kønsroller. Er selv ret traditionel, næsten reaktionær, så tænker ikke så meget i de baner. Kommer helt sikkert til at læse det igen.

Bedste Hilsner
Ryan
28 dage siden
28 dage siden
Ansu Orheim (AnsuLa)
Skyldig til det modsatte er bevist
Svarkommentar
Hej Hawraa,
tusind tak for læsning og kommentar, det er værdsat :-)

Kærlig hilsen Ansu
28 dage siden
1 måned siden
Hawraa Ghaieb (Hawraa)
Skyldig til det modsatte er bevist
Hej Ansu,
Jeg læser dit digt som en sang. Der er god rytme og rim i digtet hele vejen igennem. Du giver mange levende billeder til læseren. Man får nye holdninger/ billeder til enhver strofe.
Spændende digt men også sørgeligt.
Tak for at dele.

Bh.
Hawraa
1 måned siden
1 måned, 3 dage siden
Ansu Orheim (AnsuLa)
Solar Plexusinde
Svarkommentar
Hej Ryan,
tak for læsning og kommentar. Det er interessant at læse din tolkning - for "helten" er i min verden faktisk "skurken" (en dybt menneskelig og forståelig en af slagsen, dog!!! Og også en "uskyldig" skurk, forstået på den måde at han bare er 'programmeret' sådan, jævnfør ordene om hans patriarkalske opvækst med en plads for bordenden, en "stærk" far og en lydig moder), og teksten er et FORSØG, nok mislykket desværre, på med metafore at beskrive den klassiske udøver af patriarkalsk overherredømme og -tænkning, der konfronteres med sin egen "synd" - en hovedperson der barnligt ønsker at besidde Kejserindens og Kejser-rigets kærlighed, troende at Hendes kærlighed er noget han kan vinde og besidde, ved at gøre sig fortjent til det. Teksten er lidt et forsøg på at vende kønsrollerne om, således at det for en gangs skyld er en mand/voksen dreng, der fejler 2 kvinders uretfærdige og tarvelige test om at "blive en vinder", fremfor kvinder der fejler testen, som der er så rig tradition for i litteraturen = altså, at på trods af at "helten" på en måde er uskyldig og bliver udsat for en uretfærdighed af Kejserinden og af hende der styrer Kejserinden, så er det også delvist selvforskyldt idet han villigt deltager i et spil og en overbevisning om, at kærlighed er noget at besidde, og ikke noget at påskønne. Kærlighed er et fald (to fall in love), en knæling - kærlighed er et tab af sig selv, en genfødsel, i min verden - er man ikke villig til absolut underkastelse for den elskede, til at sætte den elskede højere end sig selv (begge parter (!) - i en fælles dans, og ikke en strip af den ene eller den anden), så er det ikke kærlighed/ligestilling, men et magtforhold parterne imellem. Intet er mere simpelt end kærlighed, og intet mere komplekst = al visdom er paradoksal.

Anyways, jeg kan også selv sagtens relatere til hovedpersonen, og har også dyb sympati for ham, og for de aspekter af mig selv der gør det samme, ufrivilligt - spillet han deltog i, "kærlighedens", var svindlet med fra start! "Love is a losers game". Og jeg kan også i dén grad relatere til hellere at ville dø, end at knæle! Men... jeg tror ikke kærlighed er mulig uden knæling, fra begge parter vel at bemærke, og møde hinanden i øjenhøjde, sjæl til sjæl, uden nogen illusioner og uden noget (køns)magtforhold = ligestillet. Men selvfølgelig har jeg ikke selv opskriften på kærlighed, og jeg selv er ikke et eksempel at følge, og ved ikke en dyt om kærlighed (fortæller mine mange fiaskoer inden for feltet mig, i hvert fald). Så... hvem ved.

Jeg håber at teksten også kan læses lidt som en komedie, og at slutningen også kan tolkes som endende i en 3-kant :-P Hurra for korte tekster, der kan læses tvetydigt og forskelligt :-) Tak for din, og tak for at læse hertil!!

Også hjerteligt god påske til dig og dine.

Kh Ansu
1 måned, 3 dage siden
1 måned, 7 dage siden
Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
Solar Plexusinde
Hej Ansu
Spændende tekst, kan godt lide det er moderne blandet med feudalisme. Lidt ligesom fremtiden vi er på vej imod. Får lidt Wizard of Oz vibes. Altid hold øje med manden bag gardinet. Eller i det her tilfælde, kvinden.
Kan godt lide "helten". Heller dø end at knæle.

God Påske
Ryan
1 måned, 7 dage siden
1 måned, 7 dage siden
Ansu Orheim (AnsuLa)
Superman findes sgu da ik
Svarkommentar
Kære Hawraa,
tusind tak! Det vil jeg da tage med mig :-) Desværre lider jeg af kronisk migræne fra hjernerystelser, så længere historier er det svært at finde overskud til, men intet er vel umuligt :-)

Også hjerteligt god påske til dig og dine, og alt det bedste frem.

Kh Ansu
1 måned, 7 dage siden
1 måned, 7 dage siden
Hawraa Ghaieb (Hawraa)
Superman findes sgu da ik
Hej Ansu
En rigtig god og spændende historie. Du burde lave flere historier, for du har flair for det.
Tak for at dele.
God påske.
Bh.
Hawraa
1 måned, 7 dage siden
1 måned, 7 dage siden
Ansu Orheim (AnsuLa)
Superman findes sgu da ik
Svarkommentar
Kære David,
tusind tak for læsning og kommentar - og fedt at du gad at læse historien, trods du har læst den før :-)
Også tak for at sige at jeg har flair for historier - det vil jeg tage med mig.

Kh Ansu
1 måned, 7 dage siden
1 måned, 9 dage siden
David Hansen (David H)
Superman findes sgu da ik
Hej Ansu
Fed historie med en twist til slut. Desværre huskede jeg alt for godt punchlinen til slut, men det var alligevel skønt med en genlæsning. Du burde lave flere historier, for du har flair for det, men kreavitiviten skal selvfølgelig først lige være i hus.
Forsat god påske.
Kh David
1 måned, 9 dage siden
1 måned, 9 dage siden
Ansu Orheim (AnsuLa)
At elske er at dø
Svarkommentar
Hej Johannes,

super fin tolkning! Tusind tak for læsning og spændende kommentar - digtet er kraftigt inspireret af filosoffen Jiddu Krishnamurti, hvis tænkning jeg selv ville kalde holistisk eksistentialisme. Jeg kan varmt anbefale ham hvis emnet har interesse; dels hans mange bøger, og dels hans taler på youtube, der alle handler om meditation, erkendelse og kærlighed.

Her et link til en dokumentar om ham og om hans filosofi, der har inspireret folk som Bruce Lee, Osho, Dalai Lama og Nina Simone; "The Challenge of Change" = https://www.youtube.com/watch?v=lWVtovuTRE0&list=PLxIfxBdMuflAXgHO_zJOpqVIcjudfqpZV&index=4

Og et link til en 3 min tale, om netop dét at gå hinsides ord, i erkendelse; "Freedom from the Known" = https://www.youtube.com/watch?v=3QSyAtniDas&list=PLxIfxBdMuflDcfoLVKNh95sxpgKSGurwM&index=1

Kh Ansu
1 måned, 9 dage siden
1 måned, 9 dage siden
Johannes Hansen (svævende-sind)
At elske er at dø
Super flot digt.
Jeg bilder mig selv ind at jeg forstår det 100% ???? - og det du beskriver er faktisk ikke helt let.. For du forsøger jo at beskrive noget med ord, som jo netop forsvinder når ordet kommer på. Du berører det fænomen at ordet ikke er alt som er, og at der er mere til.. Og at dette kan være smukt.. Virkelig smukt.. Men at vores sprog bare er for ringe til at omfagne.. Og i forsøget på at gøre sådan,forsvinder det smukke fordi vores organisme simpelthen bliver fyldt med ordets støj og dets betydning og dermed bliver den videregivelse af information omkring det skønne man ønsker at give videre ufuldkommen både for sig selv og modtageren. Ordets betydning kommet til at fylde mere end det egentlige fænomen man oplever. Jeg kender det! Så godt! Og hvor det bare vigtigt... Vi er oplært til at tænke via ord.. Nogle gange er det vigtigt at huske på at vi kan meget mere end det. Tak for dit digt!
1 måned, 9 dage siden
1 måned, 9 dage siden
Ansu Orheim (AnsuLa)
At elske er at dø
Svarkommentar
Hej Andreas,

tusind tak for at læse og kommentere! Og hjerteligt tak for ønsket om medvind - hjerteligt i lige over :-)

Kh Ansu
1 måned, 9 dage siden
1 måned, 15 dage siden
Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
At elske er at dø
Hej Ansu.

Sidste strofe taler rigtig godt til mig. Især sidste vers. Jeg synes at der er en behagelig rytme ned igennem hele dit digt.
Tak for at dele. Jeg ønsker dig god vind med din digtsamling. Ærgerligt, at dette måske er dit sidste digt herinde.

Dbh,
Andreas
1 måned, 15 dage siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

140Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
132Hawraa Ghaieb (Hawraa)
109Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
90David Hansen (David H)
88Niels Cenius (Snowlion)
82Ulla Hexibru (heksemutter)
50Emil Hjort
38Cecilie Hansen (ciliehansen)
37Mette Boe Christensen (MollyTrine)
31Ansu Orheim (AnsuLa)
31Maria Louise S. Jensen (mlsj)
28Jeshua Fink (DigitalKitsch)
28Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
26Poul Erik Pedersen (Poulerik)
26Inge Erhard (Inghard)
25Hans Ib Noe Hansen
25Camilla Diedrich (PoemsbyC)
23Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
21Christina Harritz (Anniina)
20Ida Petersen (Drømmedigteren)
18Sys Høj (Forårsglad)
17Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
17Maïa Westh (MaiiaW)
17Pia Hansen
15Mille Millet (Mille Mille)
15Morten Rasmussen (Burningmoon)
15Ida Pedersen (Anita A)
14Sune Yttesen (tuttimanse)
13Jytte Irene Møller (Grammy)
13Nazanin Madjd (Nazanin)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

96Hawraa Ghaieb (Hawraa)
95Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
78Ulla Hexibru (heksemutter)
77Camilla Diedrich (PoemsbyC)
64Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
55Cecilie Hansen (ciliehansen)
55Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
53David Hansen (David H)
52Christina Harritz (Anniina)
50Niels Cenius (Snowlion)
48Mette Boe Christensen (MollyTrine)
39Hans Ib Noe Hansen
38Jytte Irene Møller (Grammy)
36Poul Erik Pedersen (Poulerik)
35Ida Petersen (Drømmedigteren)
33Nazanin Madjd (Nazanin)
29Anna Andersen (Anna-Sara)
28Sys Høj (Forårsglad)
27Mille Millet (Mille Mille)
27Jeshua Fink (DigitalKitsch)
26Ansu Orheim (AnsuLa)
24Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
23Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
22Emil Hjort
20Walther Vium (Bob Hønsestige Livline)
17Inge Erhard (Inghard)
14Maria Louise S. Jensen (mlsj)
13Sarah Riber (Riber)
13Nik Knudsen (LangtfraIngenting)
13Maïa Westh (MaiiaW)