Woauw, bedste kommentar nogensinde :-)

Og ja, mums til den følelse af forskellige elementer, på samme tid - især følelsen af jordforbindelse, med først sandets varme kælen imellem de trætte og lufthungrende tæer, og dernæst vandets masserende kilde til drømme. Kun i elementerne møder man sådan en harmoni.

Tusind tak Nazanin, for læsning og rar kommentar, og hjerteligt tak for din konstruktive kritik, som naturligvis straks følges - jeg havde aldrig selv fundet på dét, da netop dén sætning var en af dem jeg var i tvivl om skulle med, og som når jeg selv læser den bliver lidt flov. Det gør jeg af hele teksten, som nemt kan læses som besidderisk, for mig. Gudskelov for muligheden for at kunne få andres input, især andre kunstneres :-)

Tak igen, og alt det bedste til dig og dine!

Kh Ansu

Kære Hawraa,

hjerteligt tak for at læse og analysere digtet her! Det sætter jeg virkelig, virkelig pris på, da teksten betyder meget for mig, og trods selve teksten blev skrevet på én dag, så gik der meget arbejde forud, med research.

Og din kommentar er enormt brugbar og lærerig - for teksten her har absolut intet med Prinsesse Diana at gøre, men jeg forstår virkelig godt den tolkning; særligt hendes liv og hendes autentiske søgen efter kærlighed taget i betragtning. Og så forstår jeg godt at især min kryptiske titel kan give den tolkning. Ligesom mange andre i vores generation, så berørte hendes død mig, og jeg tænker også straks på hende når jeg hører navnet Diana, og da særligt kombineret med ordet abdicering.

Men som sagt handler det på ingen måde om hende - den Diana jeg med titlen forsøgte at referere til, var den romerske gudinde Diana, kopieret fra oldgræsk mytologi ligesom det meste af deres religion, og Diana er det romerske navn for den oldgræske gudinde Artemis, der indgår i teksten - et andet navn i teksten, Aktaeon, er ligeledes hentet fra græsk mytologi; den mest udbredte historie om gudinden Artemis handler om det samme som min historie, med rigmandssønnen Aktaeon der på en jagt finder Artemis i en skov, hvorved han så beglor hende badende nøgen i en sø, og Artemis straffer ham derefter i myten med at hans jagthunde æder ham, da hun kan kontrollere dyr. Jeg tolker den oprindelige græske myte som en historie om at respektere grænser, hvilket Aktaeon mislykkedes med, men hvor min historie forsøger at få Epikur, en oldgræsk ateistisk filosof, til at lykkedes med det.

Men hvorfor i alverden jeg valgte at kalde teksten "Da Diana abdicerede", aner jeg vitterligt ikke - det lød vel bare godt, og så havde Dronning Margrete lige abdiceret, da jeg skrev teksten. Men jeg vil lave titlen om (i digtsamlingen, ikke herinde - teksten er jo udgivet og kommenteret), for når intelligente dig kan misforstå teksten, så kan enhver - og teksten er jo i forvejen ikke den nemmeste læsning.

Så igen, jeg sætter enormt pris på din læsning, og på din konstruktive kommentar! Tak :-)

Også tak for at udpege den vitale del af digtet - digtets pointe er inspireret, og måske lidt plagieret, fra vidunderlige Kahlil Gibran's vise ord "Fyld hinandens kopper, men drik ej af den samme kop."

Alt det bedste til dig og dine, tak igen, og også dejlig weekend til dig :-)

Kh Ansu

Tak for læsning og kommentar Niels - og tak for at dele hvad sådan en metode hedder. Så lærte jeg noget nyt i dag :-)

Alt det bedste til dig og dine :-)

Kh Ansu

Hej Ulla,
tusind tak for kommentar og læsning :-)
Kh Ansu

Hej Niels,
ooookay, "'Altid er verden en kniv i ryggen"? Jeg dyrker ikke bitterhed så ellers tak... eller det bilder jeg mig selv ind i hvert fald. Teksten her er et personligt minde, og ikke et fortidstrip - forestil dig at du delte et personligt minde der betød noget for dig, og jeg skrev det samme til dig ("jeg synes du skulle skrive noget andet og mere aktuelt, end dit fortidstrip"). Kan man ikke få øje på omsorg i 2024, siger det mere om en selv, end det gør om verden - omsorgen er sgu da overalt, også i mig, og måske også i dig. Men omsorg er selvfølgelig afhængig af ligestilling.

Mvh Ansu
PS: undskyld for min tone, hvis jeg har misforstået din kommentar - jeg har dog før herinde set, hvordan du har kommenteret andres værker som var du en lærer og de elever - sagt i al respekt. Ingen omsorg uden solidaritet, ingen solidaritet uden ligestilling, og ingen ligestilling uden erkendelse af, at vi alle er elever, og ingen er mestre, hverken mig eller dig.

Hej Hawraa,
tusind tak for læsning og kommentar, det er værdsat :-)

Kærlig hilsen Ansu

Hej Ryan,
tak for læsning og kommentar. Det er interessant at læse din tolkning - for "helten" er i min verden faktisk "skurken" (en dybt menneskelig og forståelig en af slagsen, dog!!! Og også en "uskyldig" skurk, forstået på den måde at han bare er 'programmeret' sådan, jævnfør ordene om hans patriarkalske opvækst med en plads for bordenden, en "stærk" far og en lydig moder), og teksten er et FORSØG, nok mislykket desværre, på med metafore at beskrive den klassiske udøver af patriarkalsk overherredømme og -tænkning, der konfronteres med sin egen "synd" - en hovedperson der barnligt ønsker at besidde Kejserindens og Kejser-rigets kærlighed, troende at Hendes kærlighed er noget han kan vinde og besidde, ved at gøre sig fortjent til det. Teksten er lidt et forsøg på at vende kønsrollerne om, således at det for en gangs skyld er en mand/voksen dreng, der fejler 2 kvinders uretfærdige og tarvelige test om at "blive en vinder", fremfor kvinder der fejler testen, som der er så rig tradition for i litteraturen = altså, at på trods af at "helten" på en måde er uskyldig og bliver udsat for en uretfærdighed af Kejserinden og af hende der styrer Kejserinden, så er det også delvist selvforskyldt idet han villigt deltager i et spil og en overbevisning om, at kærlighed er noget at besidde, og ikke noget at påskønne. Kærlighed er et fald (to fall in love), en knæling - kærlighed er et tab af sig selv, en genfødsel, i min verden - er man ikke villig til absolut underkastelse for den elskede, til at sætte den elskede højere end sig selv (begge parter (!) - i en fælles dans, og ikke en strip af den ene eller den anden), så er det ikke kærlighed/ligestilling, men et magtforhold parterne imellem. Intet er mere simpelt end kærlighed, og intet mere komplekst = al visdom er paradoksal.

Anyways, jeg kan også selv sagtens relatere til hovedpersonen, og har også dyb sympati for ham, og for de aspekter af mig selv der gør det samme, ufrivilligt - spillet han deltog i, "kærlighedens", var svindlet med fra start! "Love is a losers game". Og jeg kan også i dén grad relatere til hellere at ville dø, end at knæle! Men... jeg tror ikke kærlighed er mulig uden knæling, fra begge parter vel at bemærke, og møde hinanden i øjenhøjde, sjæl til sjæl, uden nogen illusioner og uden noget (køns)magtforhold = ligestillet. Men selvfølgelig har jeg ikke selv opskriften på kærlighed, og jeg selv er ikke et eksempel at følge, og ved ikke en dyt om kærlighed (fortæller mine mange fiaskoer inden for feltet mig, i hvert fald). Så... hvem ved.

Jeg håber at teksten også kan læses lidt som en komedie, og at slutningen også kan tolkes som endende i en 3-kant :-P Hurra for korte tekster, der kan læses tvetydigt og forskelligt :-) Tak for din, og tak for at læse hertil!!

Også hjerteligt god påske til dig og dine.

Kh Ansu

Kære Hawraa,
tusind tak! Det vil jeg da tage med mig :-) Desværre lider jeg af kronisk migræne fra hjernerystelser, så længere historier er det svært at finde overskud til, men intet er vel umuligt :-)

Også hjerteligt god påske til dig og dine, og alt det bedste frem.

Kh Ansu

Kære David,
tusind tak for læsning og kommentar - og fedt at du gad at læse historien, trods du har læst den før :-)
Også tak for at sige at jeg har flair for historier - det vil jeg tage med mig.

Kh Ansu

Hej Johannes,

super fin tolkning! Tusind tak for læsning og spændende kommentar - digtet er kraftigt inspireret af filosoffen Jiddu Krishnamurti, hvis tænkning jeg selv ville kalde holistisk eksistentialisme. Jeg kan varmt anbefale ham hvis emnet har interesse; dels hans mange bøger, og dels hans taler på youtube, der alle handler om meditation, erkendelse og kærlighed.

Her et link til en dokumentar om ham og om hans filosofi, der har inspireret folk som Bruce Lee, Osho, Dalai Lama og Nina Simone; "The Challenge of Change" = https://www.youtube.com/watch?v=lWVtovuTRE0&list=PLxIfxBdMuflAXgHO_zJOpqVIcjudfqpZV&index=4

Og et link til en 3 min tale, om netop dét at gå hinsides ord, i erkendelse; "Freedom from the Known" = https://www.youtube.com/watch?v=3QSyAtniDas&list=PLxIfxBdMuflDcfoLVKNh95sxpgKSGurwM&index=1

Kh Ansu

Hej Andreas,

tusind tak for at læse og kommentere! Og hjerteligt tak for ønsket om medvind - hjerteligt i lige over :-)

Kh Ansu