Hej Søren!

Sikke en tekst - jeg tror aldrig jeg har læst noget lignende. "endelig står han, omsluttet uden fokus, og kan flytte ind, i sig selv". Med mystik fanget fra første sætning og alle følgende sætninger, med originale metaforer, bogstav- og vokalrim, og samtidig med et meget jordnært ordvalg såsom Gørelse og Vildelse, og endelig med selvsamme mystik og tvetydighed sluppet igen i sidste sætning er det noget af en tekst at læse. En forvirrende tekst men ganske unik, opfordrende til genlæsning. Det er den første af dig jeg læser, men bestemt ikke sidste. Tak for at lade den stå gratis herinde i så lang tid :-)

mvh Ansu

Ja det jo godt skrevet det er det. Ok jeg står selv og skriver lidt for tiden det en proces for mig jeg bliver høj det kender du sikkert. Også ros for det fine plot det fint. Måske skulle enden være mere voldelig ligesom højdepunktet men også cool lidt underspillet man kan dog fra et lille synspunkt sige at den ender lykkeligt ondskabsfuldt lykkeligt.

Hej Søren
Dit digt fik mig til at smile, du skriver så finurligt om livet i September nr. 27. :-) :-)
Vh. Jytte

et tankefuldt digt, der som jeg læser det handler om tilpasning. Der er en spændstighed over digtet,

Kan godt li det. Det er Central, t rørende, og giver varme ; ) Gode takter. Vh. Oscar

Hej Søren

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår din historie som du oplevede den - om den er virkelig eller bare en del af et fantasi udspring

Men jeg kan meget godt lide dit digt - for sin stil og sin charme. En kant af humor og drama.

Tak for den oplevelse :)

Hej Søren, det er jo en god gammel sandhed, at kunstneren ofte betaler med smerte, det får du så her sagt på en interessant måde, med billederne fra valutaen. Selv om det måske kunne strammes lidt op og forkortes, så synes jeg bestemt det sætter tanker i gang, at danseren ikke selv nyder sin skønhed. VH Mons

Jeg kan så godt lide din ord; dine tekster. Det kan jeg virkelig.
Jeg er glad for at støde på dig herinde

Hej Søren

Meget dejligt beskrivende digt med føelserne udenpå- så de forståes omend bedre. Tak for den oplevelse. Stangholm

Det er et rigtig godt digt. Den har for mig så mange aspekter af følelser. Jeg må på flere tidspunkter smile lidt, f.eks. Hvor du beskriver et dyr der kaster hende op i luften som kan hun flyve, men lige så hurtigt fjernes smilet, for hun kan ikke flyve og rammer jorden hårdt. Så mærker man pludselig ærgrelsen på hendes vegne. Sorgen over at hun må alt det igennem. Op og nedture. Men hun rammer hårdt når hun falder.

Følelserne er virkelig til at tage og føle på. F.eks. Der hvor du skriver at hun ligger alle sine sår i en papirspose og senere om aftenen ligger hun dem på sofaen. Her rejser nakkehårene sig virkelig. Det er så flot skrevet. Hvor er det trist at en person har det sådan.

Endnu engang oplever man en anden følelse for man går direkte fra at have ondt af hende til at hade sig selv, idet du skriver:

"Jeg ville ønske, jeg kunne sige
at alt går op og bliver håb
at hun ryster mit blik af sig
og dit også
og bliver
- så det siger jeg"

for vi dømmer hende jo selv, denne kvinde. Med vores blikke, vores fordomme. Og så kommer jeg straks tilbage til det at føle medlidenhed, for det er så tragisk at nogen og noget kan have så meget magt over et enkelt menneske. Det er virkelig flot skrevet.

ej hvor er det flot skrevet. Jeg kan rigtigt godt lide konklusionen til slut - så det siger jeg :) det er ikke altid nemt at sige og gøre, men ordene er i hvert fald en start.

Jeg kan også godt lide at du har gjort det så visuelt
og om aftenen
tømmer hun posen indhold
ud på sine forældres gamle divan
med det sortternede mønster
og hun lægger kabale
med dagsrester og digte

Det lyder som et scenario jeg kun kender alt for godt :)

Synes det er helt vildt smukt! Sådan helt oprigtig. Man mærker at der ligger mange tanker bag, og det får læseren til at tænke.
Tror lige jeg vil læse det et par gange mere.
Dejligt!
Og glædelig jul, for filæus!

Dit digt er meget smukt, Søren. Jeg blev grebet, og er det stadig. Næsten hver eneste sætning er en perle.

Alma

Godt, rigtig godt! Udover salvens musik, så falder digtet lige i min smag!

Hej Søren
Jeg synes det er et godt digt du har skrevet, neddæmpet og alligevel kraftfuldt og meget dystert.
Du træder
varsomt frem
til et landskab
beboet af overlevere
Du synker dit spyt
ned i nattens svælg Det beskriver det bare så flot. Tvivl er noget mærkelig uhåndgribeligt noget synes jeg, og også det fanger du. Vejen til sig selv er måske en anden, end tvivlens? Tro?? Tak for ordene, og stof til eftertanke fra Ulla

Jeg kan rigtigt godt lide dette digt, fordi det får mig til at tænke videre selv. Det har en dejligt inspirerende tone. Det er et skønt digt.
Alma

Hej Søren.
Der findes en gammel kunst maler i København, han hedder: Otto Frello.
I Varde har han et museum. I Varde er der også et rav museum og der har han malet et kæmpe maleri af et landskab i ur tiden. Harpiks løber fra stammerne og fanger de små insekter. Jeg tænkte straks på dette maleri "Rav", da jeg læste dit fantastiske digt. Det var som sad jeg inde i det gyldne fængsel og så ud. Det er et meget vidende og fantasifuldt værk og en interessant vinkel at anskue tingene på.
Dygtigt!
V.h. Poul Brasch

sikke et indsigtsfuldt digt om oprindelse og efterkommere i evolutionen. Gennem rav forekomster kan man jo finde oplysninger om fortiden i blandt andet myg og fluer. Kan godt lide slutningen, hvor fluen taler til os.

Hej Søren, det er en historie med en god spændingskurve og et gys i form af hunden, men jeg må indrømme den ikke helt fangede mig. Det var lidt svært at følge med i replikskifterne mellem de to mænd i starten, og da han så kommer tilbage til barndommen.. ja, det er da en fin nok ide, hvis ikke jeg havde siddet og ventet en realistisk historie, som kravene er i konkurrencen. Der er nok for mig lovlig meget voodoo i det, det generede mig lidt. Det er ellers et meget effektivt gys du får op at køre. VH Mons

Historien bag plottet er meget interessant (korruption og magtbegær ad libitum) og karaktererne er sjove og anderledes, hvilket jeg godt kan lide. Hele voodoo-ganja temaet og fortællingens location er også spændende og skiller sig ud. Jeg synes ikke helt jeg får en god fornemmelse for, hvem HP er og hele samtalen i starten med Mellowboy er lidt forvirrende (men det er på den anden side også sjovt med så karikeret en person). Warlord Warden er helt forfærdelig og det virker gyseligt med hele hunden-spiser-moren scenen, men ellers synes jeg ikke, at der er meget gys. Jeg kunne godt tænke mig, at handlingen var lidt mere konkret - det bliver lige lovligt flyvsk og hokus pokus efter min smag og jeg får svært ved at fastholde meningen med det hele, men det er jo en smagssag :)

Held og lykke!
Mvh. Angelie

Det er da en flot stemningsbeskrivelse af det brugtes indlejrede historier. Dem som kun de gamle kan aflæse !

Nåh men jeg står jo også med "den ene fod i graven"

Hej søren,

Det er en rigtig god historie du har skrevet. Detver gode billeder, og modsat mange andre kan jeg godt leve mig ind i dialogen. Gyset, jo på sin egen måde bære den mig et sted hen jeg ikke ønsker at vær.

Nå det så er sagt, kan jeg bare ikke lide din historie. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan bare ikke lide den. Men det er vel et succeskriterium i sig selv.

Mvh
peter

Hej Søren.

En anderledes gyser må jeg sige. Jeg kan godt lide historien, men indimellem blev lokalsproget for meget at se på skrift, mann.. (sorry, kunne ikke lade være.) Alle de apostroffer irriterede øjet, samt gentagelsen af 'en aberøv der er træt af at skide..' Bortset fra det, skriver du godt og selve scenen med hunden var skræmmende god. Gyser? Nej ... Men underholdende alligevel.

Et enkelt sted, hvor jeg ikke helt var med:

Zeazack fornemmer en haj, der har nærmet sig, men selv dén kan mærke det unaturlige i situationen og vender om.

Ser han hajen vende om, eller fornemmer han også det? Det kan jeg ikke rigtigt forestille mig, og jeg har også svært ved at fatte, hvordan han 'fornemmer' hajen.

Flot, ellers..
Scott.

Du har et flot og malende sprog, der for mig lige er en tand for malerisk - det er anstrengende at skulle oversætte sprogblomster meget af tiden. Så dem kunne du godt spare på, uden at sproget bliver kedeligt.

Mellowboys sprog er et mareridt og især de enormt mange "mann" dræber lysten til at læse hans replikker - i en svada er der hele SYV gange "mann"!! Jeg kan godt se, at du dermed vil skille M ud fra flokken, men mindre gentagelser kan oz gøre det (jeg har selv en kær hovedperson, der gerne vil slutte alle sætninger med "You know" så jeg ved, hvad jeg taler om).

En flot historie, men det en gyser? Nej, ikke for mig, men bestemt skræmmende pga. hundens drab på Zeazacks mor og dens jagt efter ham selv - og de traumer, han fik heraf. (som først bliver forløst, da han som voksen redder drengen/sig selv)

mvh. Benno