Original

Glansbilledemennesker - K...
Kasper Lund ...
7 år siden
Lodret vask med rivejern
Victoria Wan...
8 år siden
I'm back!
Gittepigen
10 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
9 år siden
Kære natbog (XVI) – ingen...
Olivia Birch...
8 år siden
Sidder og spiser Werthers. Er jeg blevet så gammel? Min søn kastede en bamse i køkkenlampen tidligere. Da den faldt ned fra loftet stod en lysbue ud og det knasede og gnitrede. Lidt ligesom den Werthers jeg har i kæften. Kan for fanden ikke lade være at tygge den. Gad godt, at de i pauserne mellem al deres spredning af død og pest, ville fortælle os hvilken procentmæssig andel af danskerne, der knuser deres Werthers. Se, det er de vigtige ting i tilværelsen, ikke. Hvilken procentdel af os, som adskiller sig fra mængden. Så kan vi glemme at vi alle sammen i sidste ende er ens. Skyldige. I noget. Hvad er jeg skyldig i? Det ved I ligeså lidt, som jeg ved om jer. Men ens for os alle er: Vi skaber ikke virkeligheden. Vi synger bare om den.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Original er publiceret 09/02-2024 00:24 af Ryan Raskolnikov (Deadboy2).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.