Tja jeg må nok heller starte ved begyndelsen. Der har som sagt været en pige, som hvergang vi mødes på jobbet har sourgt mig hvornår jeg holdt pause. I håb om at vi kunne holde den sammen. Hun har før kaldt mig en flot fyr. Og hendes søster har flere gange sagt til mig at mig og hende passede sammen. Enda sage hun dog også...(Jeg tog mig selv i at stirre på dig, Men jeg er ikke forelsket i dig) jeg ved ikke hvorfor hun sagde det, vi sad jo bare og snakkede sammen.

Nå men idag bad hun mig så om hjælp, hun ville godt have mig til, at gennemse hendes skole arbejde for fejl. Hendes forældre er vitnamesere, så det med dansk gramatik er ikke hendes stærke side. Hun taler dog fint dansk.

Det sagde jeg så ja til. sagde også jeg havde fået mobil telefon, og med det samme ville hun have mit nummer. Men da hun ikke havde noget at skrive med, fik jeg hendes.

Vi aftalte så, at hun kunne komme hjem til mig, så kunne vi sammen kigge på det.

Så er det jeg tænker, at hvis hun kan lide mig så har hun chancen til den tid. Jeg vil ikke foretage mig noget overhovedet.

Jeg må jo bare bruge mine forfatter evner til den tid. Her skriver jeg jo bare alting ned i lynene tempo.....

Kan i have det godt. pas på jer selv

med venlig Hilsen

Kenny Raun

Ps : Grunden til jeg kalder hende for måne, er hendes navn. Det betyder hendes navn næsten hvis man oversætter det. Hvorfor kommer jeg til at tænke på den hvide klogn? Der kigger op på månen?...