SÅ er jeg i Odense igen. Far og Sørens fødselsdag er overstået og det GIK GODT. Far græd og det gjorde jeg også, da jeg holdt talen. Jeg er glad for at jeg fik det gjort. Meget endda. Jeg følte mig ret pjattet da jeg stod og snottede i mikrofonen, men det var rart at sige de ting der skulle siges. Jeg er glad...meget. Og fik ualmindelig meget ros fra alle kanter. Det vigtigste var dog, da far krammede mig og sagde - "jeg elsker også dig"...noget man ikke kan høre for tit.

Jeg vil ikke skrive så meget mere om festen - den fortjener at blive som et minde med dejlig musik, glade mennesker og...I ved. Stemningen kan alligevel ikke puttes ned i ord...det dræner den for det den var - hvis I forstår.

DOG kan jeg sige, at - MIN BROR SKAL GIFTES!!! weeeee! Når hans barn skal døbes bliver der også bryllup-----sikke en dag. Og hvor er jeg glad på hans vegne!

- Maya