Sikke en dejlig dag det er i dag. Min skønne veninde er vågnet op til den første morgen som mor. Hun fødte en dejlig velskabt dreng i går, og ringede udmattet for at fortælle nyheden:
- Jeg ville bare lige høre hvordan tante R har det?
- En gang til???
Skrig, skrål, hvin.
Hun havde haft en lynfødsel. Ankommet kl. 16.30 og født kl. 18. Men hun pointerede, at det godt nok havde været hårdt alligevel! Hun er skabt til at være mor, selvom hun stadig følte det hele lidt surrealistisk. Var det virkeligt sandt? Kom der snart nogen og hentede ham igen?
Mere kunne jeg ikke få ud af hende i går aftes. Hun var træt og mættet af alle indtrykkene. Hun ville bare tilbage og ligge og stirre på sin lille guldklump.

De nye kollegaer er begyndt at møde nu. Er lige blevet gjort opmærksom på, at det vist er mig der skal give brød i dag.
Ud i stormen igen...
R.