Fik beskeden om at han var død. 90 år gammel. Min kære bedstefar. Min bedstes samlever gennem 30 år. Det er derfor at han mere har været min rigtige morfar. Jeg elskede ham. Havde fået et godt forhold til ham især nu hvor jeg var blevet ældre og kunne snakke med ham. Han var syg ja men det gik bedre og nu ja så er han væk. Det er ikke til at forstå. Jeg vil altid savne ham og han vil mangle i sin kære stol men sådan er livet jo engang. Må bare være glad for at jeg havde ham så længe..
Synes det er mega hårdt at tænke på at det ikke var sygdommen, der tog hans liv. Det var en fejl på hjertet. En ting der kunne ramme os alle. Tror jeg ville have haft det bedre, hvis det var sygdommen. Synes det er mega urimeligt. Og så flytter min bedste også til Ringe. Så langt væk herfra. Synes bar man mister det hele lige pludselig. Føler mig total alene og såret. En såret dyr der ligger på vejen som ingen tager sig af. Kun tiden kan redde mig ud af dette.