8 år siden

Maria Montell og to brækkede arme

Hjemkomst
Hanna Fink (...
5 år siden
Kun ti dage til konfirmat...
Michala Esch...
1 år, 11 måneder siden
Det at tænke positivt
Ace Burridge...
7 år siden
Så kom der en Lille-bebs.
Michala Esch...
10 år siden
Besvær med at finde rundt...
Bella Donals...
3 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
3 år siden
En dagdog?
Kellany Bram...
6 år siden
Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
4 år siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
5 år siden
Advents legen....is no mo...
Kianna Kitte...
2 år siden
Plan B
Dus
3 år siden
Julestemning
Ruth Christe...
3 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
7 år siden
En sludder, hvis du kan l...
Racuelle Hei...
4 år siden
Morgens musik
Halina Abram...
2 år siden
En god aften
Bastian
7 år siden
Har været inde på Strøget i dag, fordi jeg skulle købe en lille sovepose til mit nye mobilkræ. Jeg har fået sådan en fin sort én, meget stylish.

Åh for sadan da, og så skal man bare løbe spidsrod mellem valgpropaganda og blå uniceffere. Jeg kan slet ikke klare den der hverven-på-gaden ting. Disse "flinke unge fyre" som er så "friske" i replikken, og som tager selv det sureste afslag med et smil. De har deres taktikker, deres dårlig-samvittigheds-benspænd, og så er de lidt som ninjaer... de sniger sig op på en, bang, out of nowhere så står de der, og gir' den med deres små taler, som skal få en til at føle sig som det usleste menneske i verden. Jeg gir' dem tilgængæld lidt af Rockerborg-attituden, når de nærmer sig. Jeg kigger på dem, så de godt kan fornemme, at både dummebøder og bad standing er lige rundt om hjørnet. Det virker. Sådan da.

.... men så står jeg og stener på Metrostationen, ipod i øre og halvt gemt bag en avis, da den her lillebitte undseelige koreanske dame kommer helt tæt på mig. Jeg flipper avisen lidt til side og kigger spørgende ned på hende.... hvad vil hun mig?

"Er det dig, der er Maria Montell?", nærmest hvæser hun ud gennem sammenbidte tænder.
"Undskyld?" Jeg var ikke sikker på hvad jeg hørte og skulle lige poppe ørepods ud.
"Er det dig, der er Maria Montell?", hvisler kvindslingen aggressivt igen. Jeg ser nu at hendes små, små hænder er knyttede og det stramme skind over knoerne er helt hvidt. Hendes ansigt er spidst og panden er rynket helt sammen. Jeg bliver virkelig lidt bange, fordi hun simpelthen ligner en arrig lille hoppebold, som kunne finde på at poppe en halv meter op i luften og placere en knytnæve lige i synet på mig.
"øhhhh, nej", får jeg endelig fremstammet.
Og uden videre forklaring vender hun sig resolut om og marcherer i den modsatte retning.
Og jeg er left with "??????????????".

.................

Jeg tænker, har hun købt pladen? Den der lidadilidadi...... var hun ulykkeligt forelsket i kronprinsen 100 år og en formiddag siden? (ahhh, hun har sgu nok helt sikkert købt pladen og følt sig taget ved næsen)

Nu er Maria Montell-fænomenet ikke helt ukendt for mig.... jeg har hørt den før. Men det ligger godt nok helt tilbage i 1. g eller deromkring. Jeg er dog aldrig samtidig blevet udsat for den grad af aggression. Hvad var der mon sket hvis jeg havde svaret "ja" - var jeg så efterfølgende blevet nødt til at samle mine tænder op med to brækkede arme? One wonders!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Maria Montell og to brækkede arme er publiceret 30/08-2011 18:53 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.