12 år siden

23-11-2011

15.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Skøn sommer og smart syma...
Michala Esch...
13 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
6 år siden
Kunstforening.
Hanna Fink (...
9 år siden
Har leget lidt med comput...
Poul Brasch ...
10 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
8 år siden
Åh ja mere det føles så g...
Maria jayash...
10 måneder, 25 dage siden
Gadens skæve eksistenser.
Ruth Christe...
7 år siden
At være noget - at blive ...
Salomon
9 år siden
Kirke Skensved 23-11-2011

Kære Mathias, kære Andreas.


Endnu et år uden jer ØV.
I aften er det 9 år siden I kørte ud, men aldrig nåede frem……

9 år.
Hvordan kan det allerede være 9 år – eller, er det kun 9 år… Underligt som tiden føles både utrolig kort og utrolig lang.
Underligt at se alle de andre blive voksne, uddannede, få familieliv – og I er stadig bare 19 og 17 – og bliver aldrig andet.
Hvorfor, hvorfor – et evigt tilbagevendende spørgsmål, der aldrig kommer et svar på. Hvorfor fik I ikke lov at leve det liv I drømte om, hvorfor fik han lov at leve videre?

28 og 26, ja så gamle burde I være i dag – så mange år er det siden, I blev født.
I skulle jo have været voksne mænd, med koner? børn? Måske havde I boet i Sverige?

Ja, årene er bare forsvundet – og det kan vi se på jeres ”små” søstre, tænk, de får huer på til sommer. De skal sikkert til fester på din fødselsdag, Mathias………

Øv, hvor er det bare træls, kan bare sende jer en masse tanker, og håbe I på en eller anden måde, kan mærke dem?

De kærligste hilsener
mor

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 23-11-2011 er publiceret 23/11-2011 22:48 af Inge Minat (minat).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.