22 år siden

Familieforøgelse

Ferie
Hanna Fink (...
8 år siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
15 år siden
Jeg skal have en lille pr...
SoffiG
11 år siden
D. 26/10-2012
Louise Jørge...
12 år siden
Sommerregn
Regitze Møbi...
10 år siden
De første år
Camilla Grub...
11 år siden
Lidt af hvert.
Hanna Fink (...
8 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
10 år siden
Tvivl.
ceciliemarie
13 år siden
Bornholm2
Michala Esch...
16 år siden
Lørdag eftermiddag.... sidder i haven og glæder os over det dejlige sommervejr.
Først dukker vores hankat op, sammen med "tilløber-katten" som delvis flyttede ind sidste vinter. Indsmigrende gnider de sig op ad os, for måske vanker der en stump kage. Lidt efter pusler det i buskene, og en lille sød pelsklump kommer til syne. Mor her op af stolen, selvfølgelig med det resultat, at jeg næsten skræmmer livet af killingen, som forsvinder igen.
De to kærstefolk tager det roligt, og bliver liggende.
Så bliver der hentet kødboller, og ved den højlydte smasken fra "de gamle," kommer killingen igen frem, og æder sultent løs af herlighederne.
Bagefter forsvinder mor og barn.
Vi bestemmer os til at lade stalddøren stå på klem om natten, så muligheden for at komme ind med killingen er der.

Søndag morgen.... jeg kommer ud for at fodre hestene, og ser kattemoderen ligge afslappet og veltilfreds midt på gulvet. Tessa er på mærkerne, og undersøger alle kroge, så jeg er klar over killingen sikkert er et sted. Så får jeg øje på den, men den ligner da ikke rigtig... kigger efter igen, og en..to..tre...fire killinger er der. Kattebestanden pludselig mere end fordoblet.
Nu er familien installeret i en tom hesteboks, og jeg har haft en alvorlig samtale med vores hankat... man kan ikke bare komme både med kæreste og diverse børn, og så uden videre flytte ind, men han virker desværre ret ligeglad. :-))

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Familieforøgelse er publiceret 30/06-2003 07:37 af Sanne M.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.