Igen er du i mine tanker - igen har jeg kigget på billederne af dig om dig - af dig - af din krop - af dine øjne.
Jeg tænker på hvordan det ville være at se dig. Hvad jeg ville gøre af mig selv hvis jeg så dig. Du er jo ikke særlig langt fra mig. Hvad skal jeg gøre hvis jeg ser dig inde i byen med din nye kæreste. Btw - tillykke med månedsdagen imorgen.. Gud hvor jeg ikke mener det.
Jeg ville opgive alt for dig. Jeg ville rejse til verdens ende bare for at se dig. Du var der fandme uafbrudt i 2 år. Vi brugte to år på hinanden. Vi overlevede diverse skænderier. Vi overlevede mit selvmordsforsøg, rettere sagt - jeg overlevede. Vi overlevede min depression, at min far forlod mig, vi overlevede endda at vi slog op.
Jeg kom bare ikke videre efter det. Jeg holdte fast i den sidste gnist der var. Jeg holdte fast i hvor nyforelsket jeg var i dig. Jeg holder stadig fast. For jeg elsker dig overalt på jorden. Hvor er det egentlig forfærdeligt..