..en af mine yndlingstegnefilm..

Endnu en gang har jeg fået en chance, eller denne gang nærmere taget et valg, om at jeg skal videre, noget andet.

Det har været en befrielse og en stille hævn at kunne sige til diverse chefer at jeg ingen planer havde, andet end at jeg ville finde ud af, hvad jeg så skulle.. :)
Nogle mennesker finder det meget angstprovokerende at stå i den situation, men jeg tager det som en gave, en chace mere for at gøre det rigtigt.

Så lige nu er jeg Pocahontas, der sejler ned ad floden og skal vælge hvilken vej jeg skal tage, om det er hjernen eller hjertet, der får lov til at bestemme (og familien), om jeg denne gang har styrke og indsigt nok til at gøre det jeg allerhelst vil.

Og jeg behøver ikke engang at spørge et stort gammelt træ, men bare mig selv - for jeg ved det godt - inderst inde.

Det er spændende, det er angstprovokerende og det trækker mange gamle følelser frem, men jeg stoler på mig, og på at jeg ka tage "rigtigere" og "rigtigere" valg, så jeg til sidst ender dér hvor jeg gerne vil være - det som jeg ikke helt har defineret med ord 100% endnu, men jeg ved det, når jeg er der.

Jeg lever af at lære. Jeg lærer af at leve. Citat: mig ;)