De sidste 365 dage har jeg gået i sandaler eller klip-klapper. Uden sokker i. Jeg har frosset, fortrudt, holdt ud, måttet opgive at cykle, fordi fødderne blev til to døde isknolde, da temperaturen faldt under frysepunktet. Blevet set skævt til, men også beundret.

Så i dag har jeg købt broderigarn i en rød, forfrossen nuance, og i aften begynder jeg at brodere på min uniform. Jeg er sej, jeg er rå, jeg er en af de blå.