Punkeren er tilbage....
Kianna Kitte...
2 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
2 år siden
Brug dit hjerte som telef...
Christalavis...
3 år siden
Læring og andre samfundsn...
Ole Vind Raa...
6 år siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
7 år siden
Er god start så meget at ...
Kellany Bram...
6 år siden
Du bliver hos os alligevel, sagde jeg til min hund i går, da dyrlægen og jeg havde bragt den ned til hendes bil. Og jeg holder mit ord. Også selvom jeg ved, den ville blive jalou på katten som nu må være i stuen.
Jeg skrev 4. kapitel ind, for at skubbe følelserne ud på afstand, ligesom jeg har skubbet dem fra mig hele dagen i går og i dag med at rydde op og gøre rent, for ikke at smuldre. - Man skal ikke græde alene, man skal klare det i stedet for. Nu ved jeg i hvert fald, hvad kræft kan være på den man holder mest af og har haft i mange år.
Min kat sover på skrivebordet og fandt ud af i går, at hunden aldrig mere kommer tilbage. For den.
For mig lever den endnu i en masse umulige tanker. Med et håb om endnu engang at kunne skrive om smukke galaxer, man vender tilbage fra i glimt, sammen med en ny forståelse for, hvorfor det var, som det var.
Måske kan jeg skrive det rigtigt en dag i et digt om en stjerne.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Ond weekend. er publiceret 21/09-2016 01:39 af Mette Boe Christensen (MollyTrine).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.