I dag er det et år siden min kæreste Karen døde. det har været hårdt specielt de seneste uger fordi man hver eneste dag huskede hvad man lavede for et år siden feks 15/10 hvor hun flyttede på Hospice den sidste snak med nærvær, udflugter med kørestol. det hele er mejslet ind i min hjerne.

Jeg synes det letter rigtig meget at være kommet hertil. vi er på vej mod jul, men jeg har klaret den første jul uden hende første påske fødselsdag mm første gang uden Nu er det hele anden gang uden så har klaret det før. og med god familie venner og ikke mindst en ny kæreste i hånden kan det blive godt.

I dag mødte jeg tilfældigt min tømmer, snakkede om hvornår vinduerne til huset blev færdige. og fik en snak om 1. sal der skal have velux vinduer.

Så har jeg haft uventet kaffebesøg af 3 af Karens døtre der kiggede forbi på denne mindedag.

I aften besøger jeg Karen eks mand Rene til aftensmad hvor endnu en datter dukker op.

Faktisk har jeg på den måde set alle Karens 5 piger de seneste dage, det har været godt. Jeg føller mig omfavnet af kærlighed og tænker livet kun kan blive godt.

Tak til verden <3
SES Peter