Fars dag var sidste søndag her. Jeg inviterede Fritz ud at spise efter kirkegang. Vi bestemte os til en indisk restaurant inde i byen. Imod slutningen tog jeg min pengepung ud af håndtasken for at vise, det er mig som betaler. Højst sandsynligt glemte jeg at putte den tilbage i tasken, efter jeg havde betalt. Hjemme opdagede jeg at jeg ikke havde pengepungen. På restaurationen var der ingen som vidste noget om en pengepung. Det var en ung mand som serverede, højst sandsynlig sønnen til ham som stod for restaurationen pakistaner.
Jeg meldte det til kontoret for tabte ting og besluttede mig til at skænke den unge mand pengepungen med cirka 110 CH Fr, derfor skrev jeg det også på listen til gaver for de som har brug for det. Vi skriver alting op,
så ved man hvad man har brugt pengene til. Desværre må jeg se at få forskellige kort organiseret.