Hun fik Cohen forærende

At miste styrringen og jo...
Bastian
11 år siden
Det åbne øjeblik - Kasper...
Kasper Lund ...
8 år siden
Første kritik godt modta...
Bella Donals...
8 år siden
Eftertanker
Hanna Fink (...
4 år siden
Forfra... Hvor længe kan ...
Gittepigen
11 år siden
I aften ser vi Hobitten i...
Carsten Cede...
9 år siden
Jannik solgte mig 'Best of Leonard Cohen'. Det var i 1984. Jeg nåede kun at høre albummet et par gange, før min mor stod i døren til mit værelse og spurgte, om hun måtte låne det, med en stemme der spandt som en kat. Det fik hun lov til - og Cohens rolige, dybe sange blev soundtrack til hendes drukture og bølgegang med kærligheden. Imens sad jeg på mit værelse, i min egen lille verden og lyttede til stemmerne - hendes og Cohens - med en følelse af, at musikken var lidt for voksen til mig.

I 1988 udsendte han 'I'm your Man'. Samme år fyldte min mor 50, og selvfølgelig var albummet en gave til hende. Fra mig og fra Cohen.

Jeg ved ikke, om mit forhold til Leonard Cohen havde været anderledes, hvis jeg havde beholdt ham for mig selv. Ikke mindre dybt, tror jeg. I hans stemme bor de inderligste minder.

Som en sær krølle på halen, viser det sig, at Cohen valsede ud af dette liv den 7. november - det var min mors fødselsdag.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hun fik Cohen forærende er publiceret 11/11-2016 11:48 af Olivia Birch (Humlebi).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.