Sidder stille og tænker - kærligheden gør så ondt i lidenskaben og de gengældte følelser af overgivelse til de højere magter af betingelsesløs kærlighed.

Dette er ikke blot euforisk forelskelse - men dybe gløder ind i mødet med et menneske jeg for første gang kan dele ALT med ... og det kan gøre ondt - paradoksal smerte ind i lykken ...

Og jeg værner om den med hele min sjæl og hele min krop.

Men jeg ved jo - det siger historiens magt og viden - at ingen kan blive på kærlighedens højeste tinde - man må gå ned igen og trække vejret dybt - så man igen kan blive klar til det lufttomme rum .... men jeg vil ikke ned - jeg vil blive hvor jeg er - i den dybtfølte uimodståelige gengældte kærlighed....

Jeg er ikke velbevandret i kærligheds historier med lykkelige slutninger -

Må jeg blive den der bryder familiens snævre historiske bånd.