Solen skinner, der er dråber på min rude. Regnen kom og gik. Og nu - lige NU - er der en regnbuen udenfor mit vindue.

Jeg vil tillade mig selv at sidde et øjeblik og bare SE... og sige TAK.

(Forfatterens kommentar: Jeg er da ked af at se, at jeg ikke kan skrive SÅ kort om dagen idag, men her kommer så lidt mere):

Mørket lægger sig. Forlængst er min regnbue udvisket, farverne blegnede og blev til skyer, men jeg ved, at den var der.