Hvis hun viste, at hendes søn drikker og ryger hash ved enhver given lejlighed.

At trods det at han lige er fyldt 26 år, aldrig har haft et arbejde, eller magtet at passe hans aktivering.

At han er under administration.

At hans far ikke magtede ham, og kun havde bitterheden at give som minde om den mor som han ikke kan huske.

At han livet igennem har været kasteboldt i systemet med familiepleje, opholdsteder og skoler.

At han har et sprog som kan gøre enhver havnearbejder til bedemand.

Jeg har tit tænkt på den søn - min halv bror, men vores veje skiltes for 24 år siden…. Jeg har fuldt lidt med fra sidelinjen via min tidl. Stedfar, men aldrig haft nogen realt kontakt med ham. Han har bestemt ikke haft det nemt…

Han var med da Michelle holdt indflyttefest hos min far, og jeg lovede ham at sende en sms på hans fødselsdag den 1/2 ….. Det er første gang jeg kan huske at jeg har lykønsket ham !!

Jeg har tænkt en del på ham, og på hvor forskellige vi 3 søskendes opvækst har været. Min søster og jeg var nok dem som trak de længste strå, selv vi også har haft vores at sloges med.

Når jeg læser min mors gamle breve, hvor hun fortæller om hendes lille guldklump – hendes stolthed med de lyse krøllede lokker. Spøger jeg mig selv om – hvad i alverden hun havde forestillet sig når hun sagde – Børnene vil have det meget bedre uden mig !!

Det får vi aldrig svar på…………