Er det så igen den der naive, dumme tøs, der stikker sit ansigt frem, når jeg nu sidder her og lytter til sangen, han skrev til mig. Hvis der så bare var en flig af tro i mig på, at han en dag ville stå her. Men jeg tror det jo ikke. Men samtidig er der noget, der siger mig, at han ikke har ligget i min seng for sidste gang - og jeg håber, at jeg kan afvise ham, når han engang lægger op til det. For han vil bare gå næste morgen. Og så ellers give lyd fra sig en gang hver anden måned, så jeg lige når at give slip - og så falder i en dag eller to. Men heldigvis bliver tilbagefaldene kortere. Det underlige er egentlig, at de kommer der engang hver anden måned, selv hvis jeg ikke hører fra ham. Men det er sgu da også svært at stå for en fyr, der skriver sange til dig.

Åh, hvor er jeg aggressiv. Det er vist ikke et godt tegn. For mange følelser på spil. Fantastisk dårligt tegn faktisk.

Men om ikke andet fik han mine tanker ledt ud på et andet spor. Et spor, jeg på sin vis kan takle, fordi jeg har taklet det så mange gange - i samme fosterlignende stilling med åndeligt underskud og tears on my chucks.