Tjaa...jeg sidder her en søndag og er ked af det. I øjeblikket er vejret er diset og trist som mit sind. Jeg er ked af det, det er ingen hemmelighed! Hvordan det være, at jeg skjuler det for mine omgivelser, familie, venner osv. Jeg har en facade på - altid være den glade og smilende "dreng". Hvornår tilsmiler den fuckin´ kærlighed mig?! Har jeg ikke fotjent at være lykkelig? Har alle mennesker ikke det? Straffer Gud os for vores syndere? Eksistere der overhovedet en Gud? Jeg synes altid, at jeg giver så meget. Jeg synes ikke, at jeg modtager ret meget andet end svigt og brudte løfter/aftaler! Har jeg for store forventninger? Har jeg fortjent det?

Jeg glæder mig til at solen endnu en gang skinner på mig og foråret stråler rammer mit liv!

Jeg mister snart troen i hjerten *snøft*.