Handyweekend blev hvis mest til handy fredag hvor jeg fik malet endnu nogle sider af huset i vejle.

fredag aften kørte vi til mit sommerhus, hvor vi idag har tilbragt dagen med min mor og min søn Nikolaj, sååå vi har mest nusset rundt, Nikolaj har leget handy lavet en lille hylde til hans skrivebord. det har regnet store dele af dagen. sååå det er blevet til snak god mad.

Imorgen fylder Nikolaj 13 år ååå jeg tager forbi mit gamle hjem med rundstykker som jeg plejer til mine børns fødselsdag HOV fødsdagskortet er ikke skrevet, men når det vel.

I aftes var en underlig dag jeg havde modtaget nogle gamle videoer eks ville smide ud, der viste sig være et bånd med mange klip fra kampen mod nazisme. hvor jeg væltede tilbage tankemæsigt i en ufattelig stor oplevelse, men meget hård oplevelse jeg har haft tæt inde på livet kampen mod Nazisme, og sejren da de tabte retten til huset uverfor vores i nørresundby i 2001 hvor jeg stod og sang hver aften i over 2 år, nogle gange tænker jeg mine børn mistede deres barndom der.

Faktisk synes jeg tanker om de oplevelser rammer ufattelig hårdt, sikkert fordi jeg under den kamp satte alt på et brædt, VILLE SEJRE. tage det stik hjem og ikke havde tanker om hvad der ville ske hvis vi havde tabt, var jeg så gået i hundene... når jeg hører andre nabofamilier som boede bare en andelse længere væk end mig, havde en plan b, klar nogle ville flytte eller havde en lille smule liv ud over kampen, sååå var mit liv hvis bare kampen som fyldte det hele dengang.

Men kampen var på en eller anden måde mit liv, jeg kan huske jeg havde tanker om hvilken risiko jeg løb ved være så meget på banen i den kamp havde tanken at den virkelig faktisk kunne koste mig førlighed livet, eller jaaaaa men ville ikke tabe åååå gjorde alt hvad der stod i min magt for at beskytte min familie, husker efter en sangaften den tanke var særlig nærværende hvor nazisterne havde smidt et kanonslag ud mellem os sangere lavede slagskade på sangers ben og som blæste en rude ud i mit hus.

Kunne jeg mon egentlig beskytte min familie. når der blev spillet med musklerne heldigvis mest overfor matriele ting men det var bare drønhøjt spil der var der...

Måske er jeg også nødt til at indrømme at jeg dengang var i en psygisk situation som jeg faktisk havde svært ved at holde styr på.

kan hvis ikke klare mere i aften smårystet tilbage i krigens rædsler..

ses Peter