åh gud.

jeg blev så stiv i går. ja, jeg er det stadig. hvilket må ske er meget godt.
.
pludselig var han der. andreas.

R og jeg havde været ude at spise og drikke en masse vin, vi var så fulde. havde skrevet med hans vrnindfe, den anden R, tidligere. hun havde afleveret speciale og fejret det, men jeg måtte ikke komme fordi andreas var der. "nej, han vil ikke se dig".

men ved et eller andet dumt tilfælde. så havnede vi aktså samme sted.

og jeg var så fuld.

og R var gået hjem.

hansad og var så fin,. og jeg sad overfor. ham og hans kæreste. de holdt i hånd.eller han rørte ved hende. jeg ved ikke hvad jeg gjorde.... stirrede sikkert ondt, jeg husker det ikke,. min andreas. så fin.

åh nej.

jeg kan ikke holde det ud.

han skulle jo væe mmin. jeg skulle røre ham. snuse til hans hør. han så ud præcis som han plejede. selvom jeg ikke rigtig har kigget på ham i to år. jeg kan ikke holde det ud.

endte med at tude og blive sendt hjem. husker ikke meget.
hvor pinligt.

der viste jeg så at jeg slet ikke magter det. at være i seæslab med ham. jeg ville gerne have vist det modsatte. men jeg var så fuld så fuld at jeg intet kunne.

åh gud.

minminmin.
et er så forkert. vi var så gode sammen. og nu vil han barfe være fri for mig. og jeg magter ikke at være normal.
jeg savner ham.