Av for pokker, så skete det jeg har frygtet i fem år - og det gjorde nøjagtig så ondt som frygtet, eller mere - jeg så en af pigerne fra Mathias's efterfødselshold med mand og barnevogn :((((( og så lige igår, ikke det jeg har brug for lige nu til konfirmationen, ÆUV!
Jeg er flad nu ovenpå alle forberedelserne, rigtig godt træt og psykisk flad, håber dagen går godt, uden de begynder at synge for meget "de skal leve", det holder jeg nok ikke til :(

Må hellere komme videre her, ska' ha' noget strøget, men er vist ellers færdig.