Var til eksamen i dag. Det gik bedre end forventet. Var bange for at floppe, så det var en god oplevelse.

Jeg er - stadig - super dårlig til at tale om hvordan det gik bagefter. Jeg blev stik tosset, som i virkelig rasende, da snakken brød løs om det netop afleverede eksamenssæt, straks tiden var gået. Stik hamrende tosset.

Havde ellers pakket en portion træningstøj, men måtte opgive pga. humøret.
Tog i stedet forbi Nus' arbejdsplads, dels for at købe ind til aftensmad, dels for at få en tiltrængt krammer. Havde brokket mig over de andre i en sms, forinden jeg hoppede på cyklen ud til ham. Selvfølgelig var han der ikke. Endnu værre humør. Eller dvs. han var ude bagved, i ly for kunderne. Og mig.

Kassedamen kunne genkende mig, helt sikkert et tegn på at jeg har været der for meget. Pis. Højt proklamerede hun ud over hele butikken, at min kæreste ikke var på arbejde i dag. Hun grinede og indrømmede, at jo det var han. Hun tilbød at kalde, men jeg afslog. Så hun begyndte at joke med hvor irriterende han var, fordi hun blev sat til at lave noget. Jeg kunne have kylet mine kartofler lige i femøren på hende, og fortalt at jeg var fløjtende ligeglad. Jeg betalte og skred, endnu mere sur. På vej ud skriver Nus så fra sit skjul: "Hvad er der galt skat?"

Endnu mere raseri, han skriver aldrig skat - hvorfor gør han det så nu? Hvorfor kunne han ikke bare dukke op så jeg kunne få den forpulede krammer jeg gerne vil ha'? Han fattede vist godt at jeg var sur, eftersom det eneste svar jeg kunne skrive til ham - vel at mærke et par timer senere var: "Argh, Hmrf, grrr!!!"

Cyklede hjem, total frossen. Både pga vejret, men også humøret. Gloede lidt intetsigende flimmer - og spurgte om han ville med ind og se Benjamin Knap inden den blev pillet ned. Mistede tålmodigheden da telefonen ikke kunne stave til button. Det vidste han ikke helt.

Et par timer senere skriver han, at vi snart skal i bio igen. Om jeg havde lyst til at se den nye med Brad Pitt? Grinede for mig selv - eftersom mit og hans forslag gik på én og samme film..

Jeg kan ikke forklare hvorfor, men lige dér blev jeg bare rigtig, rigtig glad for ham.. Er stadig lidt sur.. Men - nu er det så lidt, at der bare bliver fyret op for musikken, så jeg kan danse rundt mens jeg nupper opvasken, og rydder op i mit lille køkken..

Troede tidligere at jeg skulle have gang i noget kulinarisk, med de indkøbte kartofler.. Men jeg blev så fristet af en reklame fra Burger King, at jeg var nødt til at gribe min stadig ufærdige "Michael Laudrups Tænder" med mig, og tage derind.. Så jeg har siddet på Burger King på Strøget, og ageret cafégænger. Der er faktisk ret hyggeligt, når man så godt som har hele etagen for sig selv..

Puha.. I dag føles alt bare lige så godt med Nus, som det andre dage føles skidt.. Derfor elsker jeg det.. For man ved først hvad man har, når man mister det.. Når man så føler at man er tæt på at sige farvel, bliver man dobbelt glad, når det alligevel ikke er tilfældet..

"Skat"