Smækken med værelses dør, garderobeskab og andet udefinerbart, var reaktionen fra den mindste, der i afmagt lod sin vrede forplante sig på sit værelse. Årsagen var hans computer. Havde i går fået den retur fra leverandøren, som havde meddelt at computeren intet fejlede, samt påpeget, at han havde installeret et ikke godkendt program. Den endnu mere onde brik i dette spil, er mig. Jeg har for et halvt år siden købt en bærbar, som Michelle imens hun boede her hjemme, havde fået lov til at låne. Da den mindstes computer skulle til reparation, tilbød jeg selvfølgelig også ham at låne den. Lige for lige. Til gengæld mente jeg også, at skulle have den retur, når han fik sin egen tilbage – hvilket åbenlyst ikke passede herren. Hans computer kan åbenbart stadig ikke køre det online spil, som han i de sidste par år har brugt adskillige timer på. Mener at når et spil i den grad skal styre hans humør, så er det bedst at han er den foruden. Hvis hans computer ikke kan køre det – ja så må han finde sig et arbejde og tjene til en ny. Synes i forvejen at han slipper for nemt om ved det hele. Han tog i arrigskab over til en af hans venner. Håber at han har dampet lidt af inden han kommer hjem igen.

Claus er kørt på arbejde og jeg er alene hjemme. Vil son sædvanlig gå tidlig i seng. Har ikke lavet en dyt i dag, men er alligevel så inderlig træt. Claus mener at jeg skal ” beherske ” mig de dage jeg har overskud, og ” gemme lidt ” til de sløje dage, men sådan synes jeg ikke at fungere. Når jeg kan, så vil jeg, og når jeg ikke kan, så skal jeg. Det er en svær balancegang.

Go´nat og tak fordi du ” lyttede ”.